Go Back
Julekringle
Udskriv

Julekringle

Forb. tid 1 time 30 minutter
Tilb. tid 30 minutter

Ingredienser

Dej:

  • 25 g gær
  • 80 ml sødmælk
  • 20 g sukker
  • 1 æg
  • 1 tsk. salt
  • 1/2 tsk. kardemomme
  • 150 g blødt smør
  • 350 g hvedemel

Remonce:

  • 100 g marcipan
  • 100 g sukker
  • 100 g blødt smør
  • 1 spsk. fintrevet skal af en økologisk appelsin

Pensling:

  • 1 æggehvide
  • 25 g perlesukker
  • 25 g smuttede mandler

Sådan gør du

Dej:

  • Lun mælken til den er fingervarm og rør gær og sukker ud i mælken
  • Tilsæt æg, salt og kardemomme og rør rundt
  • Tilsæt det bløde/tempererede smør og rør godt rundt
  • Tilsæt hvedemel lidt ad gangen og ælt dejen godt igennem. Gerne på en røremaskine ved lav hastighed
  • Lad dejen hæve lunt og tildækket under et klæde i ca. 60min

Remonce:

  • Imens dejen hæver riv da marcipan groft og bland det med blødt smør, sukker og fintrevet appelsinskal til det bliver en ensartet remonce masse
  • Fordel en anelse hvedemel ud på en stor bordplade og rul dejen ud til en aflang figur, der er ca. 100cm lang, 15cm bred og med en tykkelse på ca. 1cm
  • Fordel remonce i midten af det lange stykke dej
  • Fold først den ene side af den lange side henover remoncen så det blot lige dækker linjen med remonce
  • Fold dernæst den anden side indover så du får en lang pølse
  • Form nu julekringlen ved at forme først den ene side af kringlen og dernæst den anden ind mod dig selv, og sørg for at den lange lukning placeres nedad
  • Bær julekringlen over på en bageplade beklædt med bagepapir (kræver ofte fire hænder)
  • Pensl med sammenpisket æggehvider og drys med hakkede mandler og perlesukker
  • Bag julekringlen i ovnen ved 180 graders varme i ca. 20min eller til kagen er let gylden på toppen