Wok med oksekød og friske grøntsager

Wok med oksekød

Wok med oksekød og sprøde grøntsager, er et formidabelt måltid både i den travle hverdag, men også til en særlig lørdags anledning. Den asiatiske wokret kan nemlig fremtrylles på alle mulige forskellige måder, med lige præcis de grøntsager og krydderier, man bedst kan lide. Nedenfor deler jeg dog en opskrift på wok med oksekød, som er et virkelig fint bud på en ingrediensliste, man med sikkerhed kan følge. Hvis man vil ende ud med en nem hverdags ret med nudler og oksekød.

Inspiration til asiatisk madlavning: Wokret med kylling

Wok med nudler

Opskrift på wok med nudler

Wok med oksekød

Wok med oksekød

Udskriv Pin
Forb. tid: 15 minutter
Tilb. tid: 15 minutter
Antal: 4 personer

Ingredienser

  • 2 spsk. sesamolie (eller alm. neutral olie)
  • 500 g oksekød skåret i tern eller strimler
  • 1 spsk. karry
  • 5 cm frisk ingefær
  • 2 fed hvidløg
  • 3 mellemstore gulerødder
  • 1 squash
  • 1 bundt forårsløg
  • 1 dl vand
  • 1 grøntsags boullionterning
  • 2 spsk. fiskesauce
  • salt og peber
  • 300 g æg nudler
  • evt. 1/2 tsk. chiliflager (eller frisk chili)

Sådan gør du

  • Steg oksekødet til det er gennemstegt i en wokpande med sesamolie og tilsæt karry
  • Riv ingefær fint og pres hvidløg. Tilsæt det til panden
  • Skær gulerødder i stave og tilsæt dem til panden. Lad dem stege i et par minutter til de bliver bløde
  • Skær squash i stave og forårsløg i skiver og tilsæt grøntsagerne til panden.
  • Tilsæt fiskesauce, vand og boullion og lad det simre i et par minutter
  • Smag til med salt og peber og evt. ekstra krydderier
  • Kog nudler som anført på pakken og server dem til wokretten
  • Drys evt. med chiliflager og lidt frisksnittede forårsløg

Nudler og oksekød

Hjemmelavet wok med oksekød

Hjemmesiden her bugner med opskrifter på kylling, og når vi laver wokretter herhjemme, så er det også ofte kylling, som vi bruger som hovedingrediens. Oksekød kan dog også noget helt særligt, og smager fantastisk sammen med sesamolie og fiskesauce i disse asiatiske retter. Hvis du ikke kender til fiskesauce, så bliver du måske en smule forskrækket over denne ingrediens. Den gør dog noget helt fantastisk ved denne wok med oksekød, og jeg vil i den grad anbefale dig at prøve det. Fiskesauce fåes i stort set alle supermarkeder, og er derfor ikke svært at få fat på. Fuldstændig ligesom sesamolie der også giver en pragtfuld smag til wokretten.

Inspiration til nem aftensmad: Klassisk, spaghetti bolognese

Wok med nudler

Wok med nudler

Udover at wokretter med ingefær, lime og en masse friske grøntsager smager fantastisk, så er det også en god måde, at få tømt køleskabet på. De fleste grøntsager arter sig godt i en wokret, og man kan altså sagtens bruge kål, rodfrugter og andre mere massive grøntsager, hvis man vil lave wok med oksekød i vinterhalvåret. På den måde kan man både tilpasse sin asiatiske wokret efter råvarer man har i køleskabet, men altså også sæson. Dette er helt generelt set, også et virkelig fint madspilds tip.

Inspiration til asiatiske retter: Stegte ris i karry

 

Del på print

2 kommentarer til “Wok med oksekød og friske grøntsager”

  1. Fiskesauce er saltet i det asiatiske køkken. Så ingen grund til tilsætte salt. Vi dropper karry, og marinerer kødet i en soya sesamdressing. Og så er lidt frisk chili et ‘must’ hos os!

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering