Verdens bedste dag

..sådan føltes det ihvertfald!

image

Jeg er stadig hel høj efter dagen igår. Min kæreste blev færdig udannet, og endelig kunne flere måneders hårdt arbejde, slid og slæb blive fejret. Og her mener jeg ikke bare B’s flotte eksamen, men også hele familiens store bedrift. For det kræver virkelig samarbejde, logistik, planlægning, og en stor mængde hårdt arbejde, når både fuldtidsstudier, blogging, vagter på sygehuset og tiden med spiloppen skal gå op i én højere enhed. Puha!

De sidste par dage har jeg forberedt og planlagt til dagen idag, så det hele ikke skulle vælte ned over mig på selve dagen. Egentlig er det en ny opstået egenskab ved mig, da jeg førhen altid har været den, der har lavet mine ting i aller sidste øjeblik. Hvis en matematikaflevering i gymnasiet skulle afleveres mandag morgen kl. 8:00, så sad jeg søndag nat og løste ligninger! Det må være spiloppen, og dét at være blevet mor, der har smittet af på mit planlægningsgen, for nu præsterer jeg det til UG og slange!

Så der stod jeg, mandag, tirsdag og onsdag, og bagte pizzasnegle, butterdejssnacks, blåbærmuffins, bananmuffins, italiensk madbrød, græske oksekødsspyd, marinerede kyllingelår og alt det andet, jeg kunne forberede bare en lille smule, så jeg bare kunne drikke champagne og nyde at det hele var overstået på selve dagen.

image image image image

Flere af opskrifterne vil jeg dele på Bahne’s blog i næste måned, og ellers kan i her finde opskrifter på bananmuffins, butterdejssnacksog græske oksekødsspyd.

Det var i sandheden en dejlig dag. Vi havde planlagt dagen som et “åbenthus-arrangement”, så folk kunne komme og gå som de havde lyst. Det betød at lejligheden var fyldt fra kl. 14:00-00.00, hvor de sidste drog mod toget hjem til Kbh.

Her til morgen havde både B og jeg en voldsom champagne-hovedpine, og i sekundet spilloppen vågnede kl. 06:30, så blev soveværelset ramt af det vi kalder “den kolde krig”, – det vil sige, hvem står op med barnet!? Krigen plejer at udspille sig i de få weekender, hvor vi begge ikke skal noget, og derfor i princippet har muligheden for at sove længe. Lige netop dét skete i morges, da vi dagen idag absolut ikke har én eneste planlagt aftale af nå. B viste sig at være verdens bedste kæreste, og stod op med spilloppen, gjorde hende klar, og afleverede hende i vuggestue. Mere husker jeg ikke før, at jeg vågner ved at der står brunch og endnu et glas champagne på bordet kl. 10.30. JEG SOV TIL KL. 10:30!

Vi er ovenud lykkelige, og nu vil jeg slukke computeren og hente spilooppen hjem, så vi kan tilbringe hele eftermiddagen sammen.

image

Del på print

12 kommentarer til “Verdens bedste dag”

  1. Hej.
    Ser såå utrolig lækkert og indbydende ud hvad du har lavet, hos Dig/Jer ville jeg gerne være gæst.
    Til lykke til din Kæreste og super flot planlagt af dig. Lyder til at det har været en fantastisk dag for alle parter.
    Dine butterdejssnacks skal prøves og jeg kigger efter dine andre opskrifter.
    Læser med på din blog og finder dine madopskrifter inspirerende, selvom jeg er en “½-gammel pige”
    Rigtig dejlig weekend til Dig og din Familie.

    1. Maria Vestergaard

      Tusind tak for din søde kommentar og lykønskning. Butterdejssnacks er virkelig også gode, og kan klart anbefales. Rigtig god weekend til dig og din familie også 🙂

  2. Hvor mange er der lavet til på billedet?
    Jeg skal holde fødselsdag for min søn og jeg, og har inviteret til kaffe og kage med efterfølgende aftensmad, så dette traktement ville være perfekt

    1. Maria Vestergaard

      Jeg tror der ca kom 20-25 mennesker 🙂 Det lyder hyggeligt med din søns fødselsdag, tillykke med ham! 🙂

  3. Lyder som en fantastisk dag 😊 Hvordan har du kunnet lave maden så lang tid i forvejen – har det hele kunnet fryses, eller hvordan?

    1. Maria Vestergaard

      Tusind tak Tanja. Det tog også en del timer! 🙂
      Ja, jeg lavede så meget jeg overhovedet kunne i forevejen, og alt hvad der kunne fryses ned inden havde jeg benyttet mig af. 🙂

  4. Hej Maria, jeg har lagt mig inspirere af din menu, til vi skal fejre min søns fødselsdag på søndag. Jeg er nysgerrig på hvor meget af maden du lavede til at fryse ned, med to små børn, vil jeg også gerne forberede så meget som muligt.

    1. Maria Vestergaard

      Tusind tak fordi du læser med! 😀
      Jeg bagte boller/brød, pizzasnegle, græske frikadeller, bananmuffins og butterdejs snacks i forevejen :).

  5. Øv jeg kan ikke finde din opskrift på pizza snegle og syntes jeg har kigget overalt 😔 – ellers tak for at dele en masse lækre opskrifter ☺️

    1. Maria Vestergaard

      Det er fordi jeg endnu ikke har lagt den ud på min egen blog. Det skal den nok komme, men i mellemtiden har jeg lavet den i et indlæg til blog.bahne.dk. Derinde kan du finde opskriften, og den er smadder god 😀

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *