Valentinsdag med B og spiloppen

Umashi sushi  Sushi
Det behøver absolut ikke være nogen hemmelighed, at vores hverdag somme tider kan se en smule leverposejs-agtig ud. Sådan lidt grålig, træt og uden særlig meget overskud. Det er altid i perioder, at disse leverpostejsscener trænger sig på, og jeg er med alderen begyndt at acceptere og rumme dem mere og mere. Sådan er det at være i et par forhold, og sådan er det i særdeleshed at være en lille familie.

Leverpostejs begrebet

Når jeg vælger at bruge leverpostejs begrebet, så handler det ikke om, at vores hverdag er blevet kedelig eller uinteressant. Tværtimod! Det handler snarere om, at der foregår så mange ting i vores liv, at vi kl. 19:00 om aftenen, falder om sammen med spiloppen i sengen, fordi vi er så mættede af indtryk og arbejde, at vi absolut ikke kan holde vores øjne åbne længere. Somme tider kan det endda være helt hyggeligt, at lægge der og bare “være” uden at skulle præstere. Jeg er virkelig blevet et familie menneske, og hvis jeg kunne, så havde jeg B og spiloppen med mig overalt hvor jeg gik.

Igår aftes skrev den amerikanske kalender så “Valentinsdag”. En højtid som vi, dengang vi var yngre, gjorde en del ud af at fejre mig og B, men som tiden er begyndt at betyde mindre og mindre. B har faktisk altid været god til, at købe mig blomster i ny og næ, og da vi begge er udstyret med impulsive mavesække, så kan det sagtens hænde, at vi drikker rose og spiser rødebøffer en tirsdag aften, eller holder filmaften med hjemmebagt brownie og ben&jerry en torsdag eftermiddag.

En hyggelig valentinsdag

Alligevel syntes jeg, at vi skulle markere dagen igår bare en smule. Måske var det også fordi, at B dagen forinden total impulsivt og til min store overraskelse, havde købt mig en iphone 7. Min gamle total smadrede telefon var også noget, jeg havde brokket mig gevaldig meget over i utrolig lang tid, og pludselig tror jeg faktisk, at han blot ville lukke munden på mig. Så med en ny telefon i hænderne var det kun på sin plads, at bestille noget lækkert sushi fra yndlings umashi sushi, som er vores lokale sushipusher her i Odense. Deres mad skuffer virkelig aldrig!

Eftermiddags hygge  Eftermiddag
Forinden havde jeg dog bagt noget hjemmebagt franskbrød, som vi spiste med al det pålæg og smørrelse som køleskabet indeholdte. Det var noget spiloppen syntes var enormt hyggeligt, sådan at sidde og spise hjemmebag og snakke om dagen der var gået, en helt almindelig tirsdag eftermiddag.

Da spiloppen sov kl. 19.30, holdt både B og jeg os vågne til at se en halv film, inden vi måtte smide håndklædet i ringen og gå i seng.

Jeg håber i også havde en dejlig valentinsdag igår! <3

1 kommentar til “Valentinsdag med B og spiloppen”

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.