Ung mor til spilopmager  Maria Vestergaard er ung mor
Ung mor. Det er egentlig et utrolig diskriminerende og smule nedladende kasse, at putte mig selv i. Ligesom jeg heller ikke bryder, mig om kassen “gammel mor”. For i virkeligheden er vi vel alle bare mødre.

Om at være ung mor

Det er ikke nogen hemmelighed at ifølge samfundets normer, så skiller jeg mig ud, ved at være ung mor. Jeg har nemlig fået et barn, før jeg er færdiguddannet, og før jeg har fået et fast arbejde. Tilmed har vi endnu ikke købt hus i provinsen med et børneværelse, jeg kunne begynde at dekorere en måned efter at graviditetstesten viste positivt. Ergo, vi var overhovedet ikke klar til at få børn ifølge normen, og måske var vi det heller ikke, men det fik vores lille pige hurtigt lavet om på.

Egentlig vidste jeg ikke ret meget om det at være mor inden jeg fødte hende. Jeg havde f.eks. aldrig skiftet en ble før (det lærte min kæreste mig). Desuden trådte jeg ind i ”BabySam” 14 dage før terminsdatoen for at købe en barnevogn, hvor jeg fandt ud af, at der er 3 måneders leveringstid på sådan en sag. Jeg vidste heller ikke hvad en stofble var, og er nu blevet absolut afhængig af, at have sådan én hængende ned af ryggen. En stofble er jo total uundværlig! Den er blevet mit magiske skjold, der konstant griber gylp, inden det rammer gulvet. Summasummarum er ”jeg er blevet mor”, også selvom jeg er en ung mor.

En kliche historie fra en ung mor

.. og jeg elsker at være mor! Det lyder så kliche at sige, men det er som om, at meningen med livet er at få børn. Aldrig har jeg oplevet noget mere meningsfuldt, end at sørge for min lille pige har en mæt mave, en ren ble og et stort smil på sine læber af alle de kys hun dagligt får. Jeg elsker det.

Jeg ved også, at jeg måske er en smule miljøskadet, men jeg kan ikke lade være med at perspektivere til en simpel bakterie vis eneste formål er at formere sig. Med det i mente er det måske ikke så mærkværdigt, at jeg har fundet meningen med livet i hende. For når alt kommer til alt, så handler det jo om artens overlevelse, om man så er en bakterie, en kænguru eller et menneske så er vores opgave, at arten også findes på jorden om 1000 år. Derfor tør jeg godt sige, at hun er meningen med mit liv, og der er vel fuldstændig det samme, om man er en ung mor eller ej.

Hvis du kunne lide mit indlæg om at være ung mor, så vil du måske også kunne lide: Mit barn havde kolik