Klokken er langt over sengetid, og alligevel sidder jeg som sædvanlig og har et tankemylder i mit hovede. Mest af alt tanker omkring ting jeg skal nå at ordne inden dagen er omme, men samtidig hersker der også en smule ro over mit sind. Jeg elsker denne tid om aftenen, hvor både B og spiloppen er gået til køjs, og hvor jeg blot kan fordybe mig i ligepræcis hvad jeg har lyst til. Det jeg dog altid beskæftiger mig med, er bloggen og mit studie. Og alt efter hvilket humør jeg er i, så er dét det ene der vinder over det andet. Ulempen ved begge dele er dog, at man lever side om side med en konstant dårlig samvittighed. Et medicinstudie med uanede mængder af pensumlæsning, og en blog hvor der konstant skal skrives indlæg, svares på mails, bogføres eller faktureres. Jeg håber at jeg en dag finder mere ro, og affinder mig med, at jeg aldrig kan nå alt det arbejde, som jeg egentlig gerne vil. Det leder mig til..
Det undrer mig, at jeg som medicinstuderende ikke passer bedre på mig selv og min krop. Det må ikke være særlig sundt, at sove så få timer i døgnet. (Note til mig selv!)
Det undrer mig virkelig meget, hvordan en forfærdelig tur i Netto med spiloppen påvirkede min aften igår. Jeg plejer at handle ind INDEN, at jeg henter hende fra vuggestue, men lige præcis igår kunne jeg simpelthen bare ikke nå det. Så vi står i Netto kl. 16:00 sammen med resten af Odenses indbyggere, og mit barn er hamrende træt. Det begynder med, at hun vil have hindbærerne på kassebåndet. Problemet var bare, at det ikke var vores varer, men damen i køen foran os, der ejede hindbærerne. Det forstod spiloppen ikke en meter af, og da hun samtidig kun havde sovet gode 30min i vuggestuen, så begyndte hun at skrige fuldstændig ud af kontrol. Jeg skulle virkelig trække vejret dybt i maven, og ryste de sure miner af mig fra køen bagved, imens jeg prøvede at have bare en smule kontrol over situationen. Det var første gang med et skrigende og hysterisk barn i supermarkedet, og det bliver sikkert ikke den sidste. #Livetmedbørn!
Det undrer mig, at min professor til forelæsningen vælger, at slutte sit oplæg med et slide der har overskriften “Bakterier har et blomstrende sexliv” samt nedenstående billede hvor en sexpilus (et hult rør) strækker sig fra den ene bakterie til den anden. Fuldstændig ligesom når man laver babyer 😉
Det undrer mig, hvorfor jeg ikke kan få taget mig sammen til at begynde at youtube. Jeg elsker selv at se videoer, og ønsker egentlig også at udvide min blog til dette medie en dag, men hvornår jeg tør tage springet, ved jeg ikke.
Det undrer mig, at SÅ mange alligevel læste dette indlæg igår. Det bliver jeg hamrende glad for, da dét netop er sådanne indlæg, der driver min blog. Hvis jeg ikke skrev de blogindlæg ind imellem, så ville jeg være nødsaget til at skrue gevaldig ned for aktiviteten herinde, samt tage nogle meget ringe vagter på hospitalet. Så tak fordi i støtter min drøm, og lader mig arbejde hjemmefra, tæt på hvor min familie er.
Det undrer mig, at jeg stadig efter 8 år er lige smask forelsket i min mand, og jeg kan godt afsløre, at han er det samme i mig. Af og til bliver jeg helt bange over, den fremtidige ulykke der måtte komme. For man kan vel umuligt være så heldig OG lykkelig, som jeg faktisk er, nu?
1 kommentar til “Det undrer mig 7#”
Jeg kan sagtens nikke genkendende til flere af punkterne- især det med youtube og det med forelskelse. Nogen gange må man lige knibe sig selv i armen for at forstå at man kan være så heldig – for det kan jo ikke blive ved? Men lad os nu bare håbe at det fortsætter 🙂
Med hensyn til youtube tror jeg bare det er noget man skal springe ud i – selvom jeg selv ikke har gjort det endnu. Synes det er ret grænseoverskridende at skulle se sig selv på video. 😉
Kærlig Hilsen,
Camilla