Det undrer mig #4

Manden min er på nuværende tidspunkt ved at putte spiloppen, men jeg er ret så sikker på, at missionen er gået så godt, at de begge er dejset omkuld derinde. Jeg har ihvertfald ikke hørt et pip derinde fra, siden at de med sovedyr og sutter drog mod sengen, og det er snart over en time siden. Selvom jeg nyder denne alene tid ufattelig meget, så har jeg også en indre uro i kroppen. Som om jeg ikke helt ved, hvad jeg skal begive mig til. Så derfor må jeg hellere bare blogge om, hvad der undrer mig i dette øjeblik:

– Det undrer mig hvordan man kan forelske sig hovedløst i Peter Lundin, men det undrer mig endnu mere, hvorfor andre mennesker har et behov for, at svine sådan en person til. Mennesker burde engang imellem tænke over, hvad de siger og ikke mindst skriver på de sociale medier. Hvis du ikke har set dokumentaren om kvinden der giftede sig med Peter Lundin, så har du så sandelig noget godt til gode!

– Det undrer mig hvorfor jeg stadigvæk skal tænke mig afsindig godt om, når jeg snakker om henholdsvis Lundin og Landin, hvor sidst nævnte håndboldspiller, nok vil være ked af, at blive forvekslet med en massemorder.

– Det undrer mig hvad skiltet “trækning af cykel tilladt” egentlig betyder. Eller jeg ved hvad det betyder, – nemlig at man SKAL trække cyklen på den angivne strækning, men lyder det ikke mest som om, at man godt må cykle der, og hvis man så får lyst, så kan man også trække cyklen? Eller er det bare mig?

– Det undrer mig slet ikke, hvor træt jeg er af al den vejarbejde!

– Det undrer mig heller ikke, at jeg sammen med min revisor brugte den første time af vores møde på, at stene youtube-videoer, og spise hjemmebagte boller. Det er ufatteligt, så mange skønne mennesker, jeg har mødt gennem denne selvstændige branche.

– Det undrer mig heller ikke, at jeg blev så sindssyg lykkelig da spiloppen sagde “moooar” sådan HELT rigtigt for første gang forleden dag. Situationen var den, at jeg var blevet en smule halvtræt af både manden og barnet, at jeg var gået på toilettet for at få bare et øjebliks stilhed. Der går selvfølgelig ikke andet end to sekunder før, der bliver hamret på døren, men situationen bliver en hel anden, da spiloppen med den sødeste lille skingre stemme hvisker bag døren “mooooar”. I kan tro, at mit hjerte smeltede.