Indeholder sponsoreret indhold
{Lille moster Asta’s fødselsdag blev fejret med blandt andet oldemors aller flotteste og bedste lagkager. Fuldstændig som vi plejer at gøre det!}
{Spiloppen er (næsten) lige så vild med kanelsnegle som jeg er, men evner dog langt fra, at kunne spise en hel snegl selv. Heldigvis for moren!}
{Jeg synes efterhånden at det er noget af det smukkeste (materialistiske) jeg nogensinde har set, denne Hyundai Tucson 1.64WD. Især når soltaget er kørt ned, og spiloppen, B og jeg cruiser rundt med vind i håret. Hvem der bare ejede sådan en flot bil}
{Når jeg har fået for meget af mit eget selskab, men ej heller ønsker at vende verdens sitationen med mine veninder, så inviterer jeg mig selv på min yndlings stamcafé – Cafe Fleuri på Nørregade i Odense}
{Reste-mad af den allerbedste og lækreste slags. Nemlig fra mit helt eget babyshower, hvor jeg havde den bedste dag længe!}
{Venindehygge med skønne kvinder fra mit studie, som jeg (desværre) ikke havde set i flere måneder. Vi valgte morgenmaden fra “Den lille Smalle” i Odense, som i øvrigt laver en udsøgt kaffe}
Skønne små øjeblikke
En overdreven og ukontrollerbar afhængigheds-lyst til kanelsnegle er hvad jeg i særdeleshed vil huske denne graviditet for. Og så også, at jeg virkelig ikke forstår, hvordan jeg før i tiden kunne leve uden en bil. Det er lige før, at jeg har glemt hvordan man cykler. Jeg har ihvertfald begravet mindet fra dengang med spiloppen bag på barnesædet i regn, sne og stivkuling allerbagerst i cortex af min hjerne, og har ikke i sinde at tage minderne frem før, at jeg skal fortælle mine børn og børnebørn, om dengang jeg som ung studerende cyklede frem og tilbage fra vuggestue, hospital, universitet og hjem. For ondt af mig selv, vil jeg sikkert stadig have til den tid.
Men ikke alt i disse dage har handlet om kanelsnegle, smukke biler, venindehygge og babyshower-tømmermænd..
Jeg elskede ikke min datter
Det er faktisk nogle dage siden, at en kær “kollega”, som man måske nok kan kalde hende, nedfældede nogle ret så pæne ord om mig og min blog. Cana Buttenschøn er hendes navn, og hendes ord kommer ikke uden årsag. Jeg har nemlig bidraget en lille bitte smule, til hendes nye bog “40 uger efter”, som guider kvinder gennem de første 9 måneders turbulente moderskab. Mit bidrag skyldes især, at jeg dengang spiloppen var helt lille, havde utrolig svært ved, at knytte det kærlighedsbånd til mit barn, som jeg så andre mødre havde i film, bøger og magasiner. Det endte ud i blogindlægget “Jeg elskede ikke min datter“, som har været af og på bloggen af flere omgange. Faktisk kan det stadig give mig et lille stik i hjertet, når jeg tænker tilbage på dengang. Nok mest af alt, fordi jeg synes det er flovt, ondt og meget lidt moderligt. Og netop derfor er det selvfølgelig også utrolig vigtigt, at der bliver sat fokus på ligepræcis dette tabubelagte emne!
Cana’s bog er netop udkommet og kan på det varmeste anbefales <3