Maria Vestergaard børnefødselsdag Pynt børnefødselsdag
Indlægget indeholder reklame for feststemning.dk

Weekendens festligheder gik ikke helt, som vi havde håbet. Hvilket beskriver rigtig fint hvordan livet med små børn er – fuldstændig umuligt at planlægge til tider. Jeg havde ellers gjort mit aller bedste, for at planlægge en fantastisk weekend for vores lille spilopmager, der nu er fyldt fire år.

Det fineste pynt fra feststemning.dk

Fredag morgen begyndte også rigtig godt. Jeg havde pyntet op, og bagt det meste af natten, hvilket jeg også berettede om på instagramstory. Det blev blandt andet til de sødeste bamsebjørne boller samt frugtspyd, der blev delt ud i børnehaven. Frugtspydene var egentlig det eneste, hun havde “bestilt”, og det skulle være de farlige og skarpe nogle af slagsen! Pynten blev leveret fra feststemning.dk, som har det fineste udvalg af pynt til alle mulige lejligheder – babyshower, fødselsdag, bryllup og hvad livet end byder på af festlige begivenheder.

Børne fødselsdag Pynt til børnefødselsdag
{Lametta forhænget fra Feststemning.dk, som er det der er hængt op på hele væggen i vores stue, var vi særligt glade for. Det skabte den fineste og festligste stemning}

Et rent mareridt

Selve pynten blev hængende hele weekenden, hvor det skulle danne rammerne om den sædvanlige familiefødselsdag om lørdagen. Desværre begyndte lillebror allerede fredag aften at kaste op. Jeg havde ellers planlagt, at lave mad den aften og min mand havde fået rengøringstjansen (som sædvanlig), men den plan blev vi nødt til at droppe. I stedet rendte vi i pendul fart hele aftenen og natten mellem bruseren, vaskemaskinen og soveværelset, og vi fik absolut ikke lukket et eneste øje – nogle af os.

Læs også gerne: Spiloppen 3 år

Lørdag morgen lignede vores hjem ganske enkelt et mareridt, så vi ringede til faster Josette efter hjælp, så vi kunne nå at blive klar til kl. 14.00, hvor gæsterne kom til teboller, marengslagkage og senere hotdogs og hjemmelavede burger. Menuen blev også kraftigt forenklet, og de planlagte briocheboller blev til den købte version.

Morgenbord til fødselsdag Barn pakker gaver ud

Heldigvis forblev pynten fin, og i dag har jeg taget det hele ned imens lillebror tager en sygedag herhjemme. Forhåbentlig bliver han snart rask igen.

Følg mig rundt

Få madplaner i indbakken!

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få tilsendt madplaner hver uge.
Madplanerne er kun i nyhedsbrevet.

Tak for tilmeldingen. Husk at tjekke din mail og bekræfte tilmeldingen :-)