Sponsoreret indlæg!
Overskiften lyder så besynderlig som dét i virkeligheden også er. Godt nok rejste fåret, Gertrud ikke med os i flyet, da vi dengang for 10-15 år siden, rejste til Norge for at vandre. Historien om hvordan vi mødte hende var en helt anden, som jeg vil komme tilbage til senere.
Jeg har tilbragt utrolig mange af mine sommerferier i Norge. Og ikke bare “Norge”, som når ferieglade-mennesker tager oslobåden, eller byshopper i storbyerne. Nej, vores ferier var vandreferier på de højeste fjelde, hvor man badede i smeltevandet fra gletsjerne, gik på toilettet bag den nærmeste busk, og spiste tørmad der blev varmet over bålet, vi selv havde tændt. Grunden til, at vi ikke tilbragte vores ferier på charter-hoteller i sydspanien var, at min mor havde mødt Jan!
Jan var helt almindelig, men skilte sig ud ved, at være min matematiklærer, og håbløs forelsket i bandet Pink Floyd og landet Norge. Sidstnævnte er grunden til, at jeg har haft de vildeste ferieoplevelser som barn midt i Norges vilde natur. Om vinteren kørte vi på snescootere og hundeslæde, drak varmkakao og overnattede i vandrehytter på nordfjeldene. Om sommeren spiste vi blåbær fra de vilde buske, sov under åben himmel, og vandrede til vores fødder, lår og ryg ikke kunne bære vores krop og rygsæk længere.
Det var også på en af disse vandreture i det norske højfjeld, at vi mødte Gertrud. Et yderst venligt får, der elskede at blive kløet i nakken, sige “maaaah”, når det ville have mere marabou chokolade, og desuden fulgte os i tykt og tyndt gennem hele vores sommerferie på fjeldet.
Første gang vi så Gertrud, havde hun munden fuld af min “nye” halvsøsters tøj. Vi havde alle klædt os af, og lagt vores tøj på en klippesten, for at vaske os rene i det dybe vandløb, der snoede sig langs vores vandrerute. Midt i badet, med medbragt shampoo i håret, udbryder min mor til stor forskrækkelse, at et får har sat tænderne i Annas tøj. Det var Gertrud! Jan nåede heldigvis at redde tøjet, og fra den dag af, var vi og Gertrud uadskillige.
Hvorvidt det stadig er Gertrud der vandrer fjeldet tyndt, eller hun måtte vige pladsen for én yngre model, nemlig Frida ved jeg ikke. Hvad jeg ved er, at visitnorway deler beretninger fra fåret, Frida’s færden i den vilde norske natur, og i kan følge hendes rejse på tæt hold, eller selv pakke rygsækken og drage mod de norske fjelde. Man vil med garanti have flere gode historier i rygsækken på vej hjem fra Norge, end man vil have i kufferten på vej hjem fra en charterferie.
I kan også følge Fridas færden på facebook.com/visitnorway.dk og instagram.com/sheepwithaview/