Maria Vestergaards børn Søskende der holder i hånden
Den bedste aldersforskel mellem søskende, findes selvfølgelig ikke, da den gode relation bunder i et hav af forskellige faktorer, som man hverken kan eller skal planlægge. Alligevel får jeg dagligt spørgsmål til mine børns gode forhold, og den aldersforskel der er imellem dem. Så nu vil jeg prøve at sætte ord på, hvad vi har gjort for at styrke vores børns relation.

Aldersforskellen mellem vores børn, har vi som så meget andet i vores liv, ikke planlagt. At blive gravid med både spiloppen, lillebror og nu en tredje guldklump, har alle i højere eller mindre grad – været impulsive beslutninger. Sådan er bjørnen og jeg som mennesker. Vi er ret ubekymrede, og elsker tanken om, at livet er fuld af muligheder, som man ikke kan planlægge.

Aldersforskellen mellem vores børn

Den pågældende aldersforskel mellem vores (snart) tre børn, er derfor kommet, fordi det har føltes rigtig på det givne tidspunkt. Og måske er lige præcis dét grunden til, at vores børn har det så godt med hinanden. Der er to år og fire måneder mellem spiloppen og lillebror, og når den tredje guldklump kommer til verden, vil der være 22 måneder mellem lillebror og blop og fire år og to måneder mellem spiloppen og blop.

Hemmeligheden bag den gode relation som spiloppen og lillebror har, er helt sikkert en masse forskellige faktorer, som vi som forældre slet ikke har været herrer over. Jeg tænker, at deres personligheder “passer” virkelig godt sammen, og så tror jeg, at dynamikken i en søskendeflok er rigtig god, med en storesøster og en lillebror. Hun har et enormt stort omsorgs gen, og “bærer over” med lillebror på dagligt basis, når han er streng og uretfærdig. Dette er faktisk også blevet til et reelt problem i sig selv, fordi vores ellers så stædige og frembrusende lille pige, er blevet alt for god af sig. Konflikterne dem i mellem er der nemlig få af, netop fordi hun ofte lader ham få sin vilje. Som forældre er vi derfor meget opmærksomme på, at lære spiloppen at sige fra overfor lillebror, og at dette er helt okay.

Børn der sover sammen Søskende der sover sammen

Konkrete tiltag vi som forældre har gjort

Udover “held” og det som man ikke kan planlægge eller udtænke, så snakker vi selvfølgelig meget om, hvordan vi kan styrke vores børns forhold med hinanden. Jeg har derfor prøvet at liste nogle punkter op:

  • Vores børn sover sammen. Begge vores krudtugler (og nok også den næste) har et enormt stort tryghedsbehov under søvnen. Dette er med sikkerhed fordi, jeg også har tilvendt mine børn, at sove sammen med mig, når de var spædbørn. Jeg har ammet begge børn til de var henholdsvis 13- og 15 måneder, og begge gange har de stort set ligget i min armhule og puttet om natten, når de altså ikke har ammet. Dette kan man jo synes, hvad man vil om, men jeg føler det decideret unaturligt, at have dem længere væk fra mig. Min mand er opvokset i en burundisk (central-øst-afrika) kultur, så at have spædbørnene tæt på sig, er i den grad også noget, han er tilhænger af. Da lillebror ikke længere var baby, blev han lagt i samme seng som spiloppen. Dette betød også, at spiloppen gik fra at vågne ti gange i løbet af natten til at sove igennem. Et rent og skær mirakel, føltes det som. Planen i vores nye hjem er derfor også, at lave et samlet børnesoveværelse, hvor spiloppen og lillebror skal sove sammen indtil den tredje guldklump er stor nok til at komme ud af min armhul og indtil dem også.
  • Aldrig spille børnene ud mod hinanden. Vi går enormt meget op i at vi forældre, ikke må være grunden til, at der skabes splid i søskendeflokken. “Se, hvor dygtig lillebror er. Hvorfor kan du ikke også tage jakken på selv”, er et eksempel på et sætning, jeg meget ofte har lyst til at sige, men altid bider i mig igen. Jeg tænker nemlig, at det skaber unødvendig konkurrence og decideret “splitting” blandt børnene.
  • Kun de voksne opdrager. Dette er især også noget, som er vigtigt at huske, når børnene bliver ældre, tror jeg. Jeg ser nemlig ofte, at ældre søskende irettesætter og decideret opdrager, hvor jeg i stedet synes, at det er forældrenes opgave. Et rigtig godt eksempel er forholdet mellem min lillesøster og jeg. For selvom jeg er så meget ældre end hende (hele tretten år), så påtager jeg mig aldrig den “opdragende rolle” overfor hende. Jeg er i stedet hende, som hun går til når der problemer med drenge, veninder eller hendes trælse forældre. Hvorvidt hun skal hjælpe til mere derhjemme, lader jeg min mor om at bestemme.
  • Inddrage børnene i det daglige husarbejde. Jeg er faktisk enormt dårlig til at decideret “lege” med mine børn, og det gør jeg mig heller ikke forfærdelig meget i. Til gengæld så er de med mig i stort set alt hvad jeg laver, når det kommer til madlavning, rengøring og vasketøj. Jeg er enormt tålmodig af natur, og finder det blot utrolig hyggeligt, at f.eks. aftensmaden laves sammen med to krudtugler, der spilder og langsommeliggør processen undervejs. Udover at få aftensmad på bordet, så ser jeg også et fantastisk, hyggeligt øjeblik mellem mine børn, når de skiftes til at piske æg eller skære grøntsager. På den måde lærer de at være sammen, at vente på at det er deres tur og ikke mindst være tålmodige og gode ved hinanden.

Søskendeflokken er en dynamisk størrelse

Jeg er også indforstået med at den gode relation mine børn imellem, helt sikkert vil ændre sig mange gange i løbet af deres levetid. Dette tænker jeg er helt normalt – at de i perioder af livet er langt fra hinanden, men forhåbentlig vil finde hinanden igen. Sådan husker jeg det også med min egen lillesøster. Da jeg var teenager, skænkede jeg hende ikke de store tanker, hvorimod jeg den dag i dag, rækker ud og opsøger hende på en helt anden måde.

Jeg vil elske at høre jeres erfaringer. Hvad tænker i, er den bedste aldersforskel mellem søskende, og hvad har i gjort for at styrke jeres børns relation med hinanden?