Skilsmisse – jeg forstår det godt!

IMG_3467

Jeg hader det ord. Som barn så jeg et skilt for mig, når jeg tænkte på ordet. Skiltet stod ved en skillevej. Nogle meter nede ad den ene vej stod min mor, og nede ad den anden vej stod min far.

Den dag i dag giver ordet mig stadig gåsehud.

..men nu forstår jeg hvorfor, det kan ende som det nogle gange gør, når man finder sammen, får børn og går hver til sit..

Jeg stod midt i det i går. Klokken var 15.00, men det lignede at uret for længst havde passeret sengetid. Skyerne på himlen var så mørke, at jeg lod lyset brænde i lejligheden, imens jeg ihærdigt prøvede at beskæftige min aldeles trætte, udkørte, og udmattet lille pige. Som sædvanligt ville hun ikke sove lur, og skreg hver gang jeg lagde hende i barnevognen, og prøvede at ruske den frem og tilbage på de få meter vores altan er lang.

Det endte med, at jeg pakkede hende ind i uld, og hjemmestrik og på vej ud af døren støder vi på farmand. Vi får sagt kort hej, og i farten forbi hinanden får jeg sagt “Jeg går tur. Forhåbentlig falder hun i søvn. Handler ind på vej hjem. Laver aftensmad”, min kæreste svarede noget lignende “Okay, jeg gør rent imens”.

Hun faldt hurtigt i søvn til fuglene der sang, og vinden der ruskede i træerne. Gåturen gjorde noget godt for mit hovede. Tankerne flød bedre, og knækket jeg har følt i venstre side af ryggen, fordi hun har hængt for længe på mig, blev pludselig udlignet.

Hun vågnede desværre 30min efter, og var en søvnloppe resten af aftenen. Det hele kuliminerede med, at hun kylede en frikadelle i hovedet på hendes far under aftensmaden i bare arrigskab og søvnsunderskud. Stakkels lille pige. Og stakkels forældre.

Pointen kommer her. I sådanne situationer som beskrevet ovenfor føler alle forældre nok fortvivlelse, nedtrykthed, og måske endda vrede. For vi var begge udkørte. Heldigvis lader vi det ikke gå ud over vores børn, men da hun kastede frikadellen i hovedet på min kæreste, tog jeg mig selv i, at skulle til at skælde ham ud. Dem som kender mig privat ved, at jeg stort set aldrig bliver sur, men alligevel havde jeg lyst til at flejne fuldstændig ud på ham, også selvom han ikke kunne gøre for, at vores datter var træt, stædig, og arrig. Jeg tror bare, at jeg havde lyst til, at skælde ud. Jeg kunne se, at han også havde lyst til at snerre, flejne og skælde ud, så vi sagde derfor ikke et ord til hinanden. Heldigvis.

Det endte med, at jeg knugede hende ind til mig, trøstede, og lagde hende i seng. Uden at hun fik aftensmad, nattøj på eller børstet tænder.

Da hun endelig sov, løb min kæreste ned efter is, og jeg fandt dyner og puder frem, som blev lagt midt på gulvet i stuen, langs med den madras min datter kort forinden havde leget spilopmager på.

Vi faldt omkuld i dunene, spiste isen direkte fra bøtten, og snakkede om, hvor ondt vi til tider kan have af os selv. Det hjalp. Det hjælper bare generelt at have hinanden!

Del på print

6 kommentarer til “Skilsmisse – jeg forstår det godt!”

  1. Cecilie Refsager

    Det er altså et vigtigt emne, specielt for småbørnfamilier. Herhjemme har vi været på kanten af brud mange gange, men har reddet den hver gang. Måske fordi vi er gode til at få snakket om tingene. Jeg minder mig selv om hver gang vi har en konflikt, at hvis vi skal gå fra hinanden, så skal beslutningen ikke tages, når vi er vrede. Så skal den tages i velovervejethed. Jeg håber aldig det kommer dertil, men livet med småbørn er bare megahårdt, og sætter alt på prøve.

    1. Maria Vestergaard

      Hvor er jeg glad for, at du også deler, hvordan det nogle gange kan være hjemme hos jer. For det er virkelig ikke en dans på roser, at have småfolk i huset.Jeg håber og tror, at dig og din mand nok skal klare den fremover også, så længe den gode kommunikation bevares. Og så synes jeg det er en rigtig god pointe du slutter af med. Selvfølgelig skal man ikke tage beslutninger når man er oprevet og udkørt. <3

  2. Signe Schunck

    Tak for er skønt indlæg som er så sigende og som jeg tror virkelig mange kan relatere til på så mange leder og kanter – men slet ikke får sat ord på. Vi kender det selv med forretningen og alle de tusind opgaver som hænger ud af halsen, men som dog ikke skal have mad og søvn på tidspunkter vi ikke kan kontrollere bare lidt. Jeg er bare ikke lige så god til at stoppe mig selv på vejen som du gjorde i går, hvilket gjorde at i alligevel kunne have en skøn aften sammen efter den lille var faldet i søvn. En stor inspiration – glæder mig til at læse mere!

    1. Maria Vestergaard

      Tusind tak for din kommentar Signe! Ja, at arbejde som selvstændig, med egen forretning er nok i hoved træk det samme som at have småbørn. De er ens hjertebarn, men kræver absolut al ens tid og tilstedeværelse. Jeg er sikker på, at hvis vi alle tænker langsigtet, så når vi ud på den anden side, også når dagene er lange, og bekymringerne store. <3

  3. Hej. Ja kæmp of hold sammen, græsset er ikke grønnere på den anden side. Er selv blevet svigter på den grimmeste og hårdeste måde, og sidder midt i det lige nu. Knus

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *