Rejsegilde og tanker om at bygge nyt kontra at renovere

Indlægget indeholder reklame for eurodan-huse

For et par uger siden samlede vi venner, familie og rare folk fra eurodan-huse til et afslappet, men ikke desto mindre hyggeligt rejsegilde. Vi havde sendt en uhøjtidelig invitation ud til vores kære, og mere end 40 mennesker, endte med at komme forbi på forskellige tidspunkter, den fredag eftermiddag. Jeg havde bagt, og lavet mad det meste af dagen op til, ligesom jeg også havde købt øl og sodavand, som om vi skulle feste til den lyse morgen. Der manglede i hvert fald ikke noget, og selvom få kendte hinanden, så fandt folk hurtigt et fælles referencepunkt, som samtalen kunne dreje sig om – nemlig dét at bygge nyt eller renovere.

Vores rejsegilde

De fleste i vores vennekreds har købt gamle, og skønne villaer, som de har renoveret, fuldstændig ligesom vi også havde lyst til at gøre dengang bjørnen og jeg, blev ramt af boligfeberen for snart to år siden. Her var det nemlig gamle villaer med stuk, trægulve og skæve døre, der først og fremmest tiltrak (især) min opmærksomhed.

Da bjørnen fortæller mig, at han har snakket med en vis ”Abad” fra eurodan-huse, bliver jeg derfor stiktosset. Det var slet ikke hvad jeg ville, og byggegrundene lå i øvrigt alt for langt væk fra byens pulserende åndedrag til, at jeg kunne se mig selv bo sådan.

Jeg ville renovere.

Når jeg tænker tilbage på de snakke, bjørnen og jeg havde dengang om, hvorvidt vi skulle renovere eller bygge nyt, så kan jeg næsten blive helt flov over mig selv. Jeg havde overhovedet ikke nogen forståelse for, hvad det egentlig kræver at eje og vedligeholde sådan en gammel villa, som jeg dengang ønskede mig. Jeg plejer faktisk at sammenligne mig selv med et lille barn, som ønskede sig en hundehvalp, fordi sådan nogle er søde og nuttede, men som samtidig ingen realitetssans har, når det kommer til, hvor meget det kræver at passe sådan et levende, lille dyr.

Hvorfor vi ville bygge nyt i stedet for at renovere

Jeg begyndte derfor at bladre i kataloget fra eurodan-huse, og med tiden fyldtes mine drømme med funkisvillaer, parcelhuse og nøglefærdige hjem. Bjørnen havde helt sikkert en finger med i spillet, og vi joker ofte med, at han nærmest manipulerede med mig. Han kunne nemlig finde på at lægge eurodan-huse kataloget frem om morgenen på spisebordet inden han tog på arbejde, så det var noget af det første jeg så, når jeg begyndte min dag, ligesom han ofte kørte ad omveje, når vi skulle nogle steder hen, således at vi endte i nybygger kvarterer rundt omkring i Odense. Snu det var han, men også fast besluttet på at ville bygge med eurodan-huse.

Vi lavede derfor sammen en liste over fordelene ved at bygge et nyt hus, i forhold til hvis vi skulle renovere en gammel villa. Som i nok kan regne ud, var det ham, der førte pennen dengang vi lavede listen, men ikke desto mindre var det også selvsamme liste, som fik mig overbevist til, at sætte min underskrift hos eurodan-huse.

Den lød således:

Fordelene ved at bygge et nyt hus i forhold til at renovere

  • Opvarmning af et gammelt hus
    Det kan sagtens koste 15.000kr mere om året (hvis ikke mere) at opvarme en gammel villa kontra en ny, og priserne på energi er i øvrigt stadigt stigende.
  • Et nybygget hus holder bedre prisen end et gammel
    hvilket var et råd vi fik af vores bank
  • Der er minimal vedligeholdelse de første 10 år
    I vores tilfælde er dette særlig fordelagtigt, når vi har små børn i disse år
  • Nabofællesskabet i nybygger kvarterer
    Der er ofte mange børnefamilier i disse kvarterer, som i vores tilfælde, var noget vi virkelig ønskede at være omgivet af
  • Bedre og mere moderne planløsning
    Blandt andet et køkken som er samlingspunktet i hjemmet, og hvor der er plads til at være sammen
  • Et hus som vi ønsker det
    Muligheden for at leve i et hjem designet udelukkende til vores ønsker og behov
  • Minimal risiko for fugt og ikke mindst skimmelsvamp
    Noget jeg synes har været et problem i alle de gamle huse og lejligheder, vi har boet i. Hvilket især er problematisk, når man har en mand og ikke mindst børn med astma og allergi

Det allersidste skub til at underskrive kontrakten med eurodan-huse, var faktisk pga. deres koncept ”eurodan-TOTAL”. Noget der for mig lød alt for godt til at være sandt. Jeg googlede faktisk alverdens nybygger-hjemmesider og debatforummer på internettet, for at prøve at finde ”snavs” omkring konceptet. Ligesom det også var noget af det første vi vendte med både vores advokat og bank, hvorefter vi fik dem til at læse papirerne igennem igen, igen, igen.

Eurodan-TOTAL – der sparede os for mange penge

Eurodan-TOTAL går nemlig ud på, at eurodan-huse financierer alt i forhold til hus og grund i hele byggeprocessen. Lyder det ikke også for godt til at være sandt!? Så ikke nok med at man først betaler når huset står færdigt, de betaler også for udgifter til stikledninger, byggetilladelser, byggestrøm og tilslutningsafgifter. Noget man normalt financierer gennem sin bank, og vi har derfor sparet over 50.000kr på den konto.

Det betød også, at vi har kunnet bruge de sidste 12 måneder på udelukkende at spare op og ikke til uforudsete udgifter under byggeprocessen. Vores bank sagde direkte til os, at man er dum hvis man ikke tager imod sådan et tilbud. Så det gjorde vi, og i næste kalender måned får vi nøglerne til vores nye hjem.

Det er i sandheden noget, der er værd at fejre!, og det gjorde vi så. Første gange til et skønt rejsegilde, og i fremtiden med endnu større og festlige begivenheder med vores nybyggerhjem som samlingspunkt.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *