Opskriften på pizza med gedeost og parmaskinke indeholder reklame for SoignonPizza med gedeost . Gedeost pizza

Min yndlings pizza med gedeost

Hjemmelavet pizza med gedeost, parmaskinke, rucola og frisk timian, er en helt fantastisk smags kombination. Man kan nemlig sagtens spise gedeost sammen med kød, og ikke blot nøjes med den almindelige (men også udsøgte) kartoffelpizza med gedeost, samt andre vegetar pizzaer, der også er populære.

Pizzaopskrift med gedeost  Opskrift pizza med gedeost

Pizza med gedeost fra Soignon

Jeg kunne spise gedeost morgen, middag og aften, og især efter at dette samarbejde med Soignon gedeost er begyndt, så har det næsten taget overhånd. Jeg tror ihvertfald, at der bliver spist en pakke om ugen herhjemme. For heldigvis er min mand også helt pjattet med det.

Vi spiser Soignon gedeost, som i øvrigt fås overalt i diverse dagligvare butikker, på brød med honning eller frisk frugt, i grønne salater, på bruchetta og aftensmad som f.eks pizza. Og så er jeg så pjattet med det, at jeg ofte tager en skive og spiser bart, når jeg alligevel smører en mad, men jeg har også altid været ualmindelig glad for ost. Børnene er ikke helt faldet for gedeosten endnu, men jeg krydser fingre for, at det kommer en dag.

Pizza med Soignon gedeost  Hjemmelavet pizza med gedeost

Opskrift på pizza med gedeost og parmaskinke

Når jeg laver pizza, så laver jeg faktisk altid en stor portion. Min opskrift på pizzadej rækker også til hele fire pizzaer, men det er også skønt, at have rester til næste dag. Både til aftensmaden og til madpakken. Når jeg varmer min hjemmelavet pizza med gedeost og parmaskinke op igen næste dag, så giver jeg den blot et par minutter på panden. Så bevarer pizzabunden sin sprødhed. En fantastisk godt husmor tip!

Pizza med gedeost og parmaskinke  Gedeost pizza med parmaskinke

Pizza med gedeost og parmaskinke
 
Forfatter:
 
Ingredienser
Pizzatopping:
  • ca. 300g tomatsovs
  • to pakker soignon gedeost
  • 200g parmaskinke
  • 75g frisk rucola
  • Evt. frisk timian
Fremgangsmåde
  1. Rul den færdig hævede pizzadej tyndt ud på bordet vha. en kagerulle
  2. Fordel tomatsovs på pizzaen i et tyndt lag
  3. Placer parmaskinke og skiver af gedeost rundt på pizzaen
  4. Bag pizzaen i ovnen ved 220 graders varme i ca. 15min eller til pizzaen er blevet gylden. Det afhænger meget af ovnen, og hvor tyndt pizzaen er rullet ud
  5. Drys med frisk rucola og timian