Pastasalat med tun og grøntsager

Pastasalat med tun Pasta salat med tun
Pastasalat med tun kan varieres på virkelig mange forskellige måder, og så er det en af mine yndlings salater at spise til frokost. En måltidssalat vil jeg uden tvivl kalde det. Og hvis det stod til mig, så spiste vi sådan noget mad langt oftere til aftensmad også. Jeg behøver nemlig ikke varm mad, hvis pastasalaten er som denne. Fyldig, smagfuld og mættende.

Inspiration til pastasalater: Klassisk pastasalat med kylling og bacon og Måltids salat med varmrøget laks

Opskrift på pastasalat med tun

Pastasalat med tunmousse Pasta salat med tunmousse

Udskriv Pin
Antal: 2 personer

Ingredienser

Salat:

  • 100 g felt salat
  • 200 g pasta
  • 1 tsk. groft salt
  • 1 spsk. olivenolie
  • 100 g edamamebønner
  • 5 radisser
  • 1 moden avokado
  • 1 tsk. flagesalt

Tunmousse:

  • 2 dåser tun
  • 2 spsk. mayonnaise
  • 2 spsk. cremefraise (hytteost kan også bruges)
  • Smages til med salt og peber

Sådan gør du

Salat:

  • Kog pasta som anført på pakken sammen med salt og olivenolie
  • Skær radiser og avokado i fine skiver og vend pasta med radiser, feltsalat, salt og avokado

Tunmousse

  • Bland alle ingredienserne godt sammen og mos tunen let med en gaffel
  • Smag tunmoussen til med salt og peber
  • Fordel tunmoussen over pastasalaten og drys med fint hakket purløg

Den klassiske salat med pasta og tun

Jeg har i lang tid været enten gravid, ammet eller haft små børn, så jeg har prøvet for så vidt muligt at holde mig lidt fra større rovfisk. Det har dog været utrolig svært, for jeg elsker virkelig tun og i særdeleshed i en hjemmelavet tunmousse. Pastasalat med tunmousse er også en fantastisk spise, og giver lige en ekstra stjerne i forhold til den lidt nemmere version med tun direkte fra dåsen. Tunmoussen bliver nemlig smagt til, og agerer en form for dressing til pastasalaten.

Salat med pasta og tun Salat med tun

Pastasalat med tunmousse

Udover pastasalat med tun, så kan man også bruge røget laks, varmrøget laks, rejer, krebsehaler eller røget makrel. Alt sammen smager virkelig skønt i en salat med pasta. Grøntsagerne kan man jo også variere som man vil. Jeg kan godt lide at have en form for løg; rødløg, forårsløg, radisser mm., en sprød salat med frisk spinat, feltsalat eller fintsnittet grønkål og så grøntsager som, avokado, tomat, ærter, bønner, majs osv. er lækkert supplement.

I forhold til min pastasalat med tun, så bruger jeg altid tun med olie. Det er helt sikkert en vanesag, men det synes jeg smager bedst. Hvis det skal bruges i tunmousse, så kan en tun i vand, også godt gå an, da cremefraisen giver en masse smag til fisken. Det man kan lide at bruge, skal man selvfølgelig blot benytte.

 

Del på print

4 kommentarer til “Pastasalat med tun og grøntsager”

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering