I weekenden holdte jeg påskefrokost for mine gode venner fra medicinstudiet, og det blev selvfølgelig til en masse påskefrokost retter af både den kolde og varme type. Tiden havde jeg ikke helt på min side, da jeg udover at skulle lave mad til 10 mennesker, også var alene hjemme med to små krudtugler. Derfor blev mine påskefrokost retter også gjort en del mere simple end jeg først havde regnet med, men fantastisk det blev det nu alligevel. Hvis i har tiden til det, så har jeg nedenfor samlet 20 opskrifter på retter til påskefrokost bordet, som jeg ved med sikkerhed, vil falde i ualmindelig god jord. For hjemmelavet mad er altid en succes.
Bordopdækning med antydning af påske
Min mor har lært mig, at lige meget hvad, så så skal man altid sørge for at bordet er dækket pænt op, og der er drikkelse og snacks klar, når gæsterne kommer på besøg. På den måde føler de sig velkomne, også selvom man måske endnu ikke er færdig med at tilberede maden.
Da det var en påskefrokost jeg inviterede til, så sørgede jeg for, at borddækningen var i lyse og grønlige farver, som i særdeleshed symboliserer forår. Påskeæggene og de smukke blomster fra frøken flora pyntede det ellers nedtonede bord op, og så havde jeg arrangeret et lille fad med oste, pølser og oliven. Det var en hurtig løsning fordi tiden var knap, men hvis man har mere overskud end mig, så er nedenstående forslag heller ikke noget svært, at rode sig ud i:
Appetizers og snacks
- butterdejssnegle med pesto
- Hjemmelavet, saltede mandler
- Bruchetta med svampe og gedeost
- Krydrede og salte kikærter
- Chorizo pølse med oliventapanade
De kolde retter til påskefrokost bordet
Jeg holder af traditioner, og serverer derfor altid de kolde retter først, der selvfølgelig bager præg af en masse lækre småretter med fisk.
- Marinerede sild evt. med karrysalat
- Tunsalat med rødløg
- Varmrøget laks f.eks serveret som en salat med fennikel
- Hønsesalat med bacon og asparges
- Rejer med avokado og citron f.eks serveret som en rejesalat med sennepsdressing
- Laksesalat med purløg og æble
- Parmaskinke ruller med ost og rucola
- Pålægs fad med hjemmelavet løgkompot
- Fiskefileter med hjemmelavet remoulade
- Røget laks med dilddressing (rævesauce)
- Hjemmelavet æggesalat
- Lakse ruller i tortilla wraps
De varme retter til påskefrokost bordet
Efterfulgt af de kolde retter kommer selvfølgelig de varme eller lune retter om man vil. Når det er en påskefrokost, så synes jeg især det er vigtigt at huske på, at de små retter ikke behøver at være alt for tunge, ligesom det for eksempel er til en julefrokost. I stedet skal anretningerne være lette og friske og gerne indeholde smagen af forår.
- Tærter: f.eks. med porre og parmaskinke, med kylling og gedeost, laks og spinat eller broccoli og hytteost
- Frikadeller f.eks. vegetariske quinoafrikadeller, almindelige frikadeller med urter, eller med kylling og løg
- Hjemmelavet agurkesalat
- Lammekølle serveret med f.eks flødekartofler eller græske kartofler
- Helstegt kylling med citron og timian eller Kylling danoise med mormorsalat
- Rullet kyllingebryst med asparges
- Friske salater som f.eks. med melon og granatæble, med asparges, bacon og ærter eller med fransk forårssalat
- Tarteletter med høns i asparges
De søde påskedesserter
- Frisk blåbær tærte med mazarinbund
- Jordbærtærte med vanilje
- Marengslagkage med friske bær
- Citronkage med vaniljefrosting
- Snegle med marcipanremonce
- Gulerodskage med vaniljecreme
- Hvid chokolademouse med marinerede bær
Forslag til fiskeanretning

Ingredienser
Fiskefad:
- 400 g tigerrejer
- 100 g kaviar
- 8 kogte æg
- 300 g røget laks
- 2 avokado
- Feltsalat
- Dild
- Purløg
- Citron
- Havsalt
Sådan gør du
- Skyl salaten og anret den forskellige steder på et aflangt fad
- Placer de forskellige fiskeretter på fadet med godt mellemrum mellem hinanden
- Fyld hullerne ud med avokado, æg, citron og dild
- Drys med havsalt og purløg
4 kommentarer til “Påskefrokost retter – 40 forskellige påskeretter”
Tak for god inspiration til påskefrokost. Jeg kaster mig over noget lignende bruschetta med kantareller og lakserillette 🙂
Hej Katrine
Dejligt at indlægget kunne inspirere 🙂
Serverede du alt dette til påskefrokosten? Eller var det bare en masse ideer?
Hej Maria
Det var blot en masse gode ideer og inspiration 🙂