Opbevaring af avocado efter at den er skåret over, er ofte et problem. Men heldigvis er der råd at hente. Det eneste du skal bruge er nemlig et løg. Løg indeholder svovlforbindelser, som forhindrer oxidationen af avocado. Oxidationen af kødet sker, så snart avocadoen åbnes, og kommer i kontakt med luften.
Sådan opbevarer du en avocado
Du skal derfor skære et løg over i fire kvarte, og opbevare den halve avocado med løget i køleskabet. Det er vigtigt at der lægges låg på, og at beholderen slutter tæt. Sådan forhindrer du oxidationen af avocadokødet, og at det dermed bliver brunt.
Inspiration til opskrifter: Sandwich med avocado og Avocado toast
Avocado i køleskabet
Hvis du skærer en avocado over, og blot opbevarer den ene halvdel i køleskabet uden løg, så bliver kødet brunt og kedeligt utrolig hurtigt. Det samme er tilfældet, når man bruger grøntsagen i salater. I sidst nævnte tilfælde kan man bruge tricket med citron. Citron sænker også oxidationen og forhindrer, at grøntsagen bliver brun. Og så smager citronsaft ofte godt i mange forskellige salater. Så det er genialt, at det har flere forskellige funktioner.
Inspiration til opskrifter: Pastasalat med avocado og Tacos med oksekød
Derfor skal du spise grøntsager
I flere år har lige præcis avocado været en af de mest solgte grøntsager, og det er der helt sikkert en grund til – det smager simpelthen bare godt. Særligt i salater, sammen med fisk og skaldyr, i tacos og mange andre retter. Faktisk er der også virkelig mange opskrifter med lige netop den grøntsag her på siden. Søg derfor endelig rundt i arkivet efter salater, tilbehør og hovedretter med den berømte nød, som det jo i virkeligheden er. Og nu ved du også, hvad du skal gøre, i forhold til opbevaring af avocado, når du først har skåret den over.