Sponsoreret!
Jeg sætter mig ned. Puster ud et øjeblik inden jeg langsomt hæver hovedet, og lader mine øjne falde over spisebordet. Brugte tallerkner, gafler, knive og glas står plantet på den (engang) hvide dug, og lader mig fortælle, at aftensmaden lige er blevet indtaget. Dugen er plettet med tomatsovsen fra min berømte chili con carne, og den lille spilopmager har endda formået, at efterlade en ring af madrester omkring hendes stol. Det er det samme hver eneste aften.
Kort forinden har enten B eller jeg, stået i køkkenet på bedste vis, og med én forventning om et hyggeligt måltid sammen. Hele familien. Og javist er det hyggeligt, men lige så dejligt er det nu også, når det er overstået, og farmand putter spiloppen i seng.
Her sidder jeg så, fanget i en træt mor-krop, men i samme øjeblik går det op for mig, at jeg kan lade det hele stå. Forlade den plettede dug, og det beskidte service. “Det render jo alligevel ingen steder”. Så det gør jeg. Jeg kigger mig ikke engang tilbage, da jeg forlader spisestuen, lukker dørerne, og går ind i rummet med sofaerne, tæpperne og den varme kaffe, der allerede står og kalder på mig på sofabordet. Og der – lige foran mig, ser jeg det smukkeste jeg har set hele dagen. Min nye yndlings bog “Alt det lys vi ikke ser, af Anthony Doerp” på skærmen af min telefon, fortalt højt i mine ører vha. af appen storytel. Det er blevet mit frirum. Et øjeblik hvor jeg kan hive stikket ud, og bare lade mig blive ført væk af den fineste fortællerstemme.
Det er faktisk næsten genialt. Jeg læste altid utrolig mange bøger førhen, men med et studie der inkluderer tusindvis og atter tusindvis af medicinske gloser i store kedelige faglitterære bogværker, er det sidste jeg har lyst til, når jeg kommer hjem fra læsesalen, at åbne endnu en bog. Derfor har jeg ikke fået læst særlig meget, lige indtil nu..
Storytel læser ikke bare højt for mig, når jeg vil slippe væk fra sure hverdagspligter. Appen fortæller også historier, når jeg står midt i mit skønne køkken, og laver mad. Vi er sågar begyndt at bruge oplæsning fra storytel under putningen. Eller det vil sige, at det kun er os forældre, der nyder godt af den fine fortællerstemme, der i dét øre, som vender ned mod puden via et headset, læser højt fra vores yndlingsbøger. Det er egentlig ret smart, da vi stadig har en lille pige, som vil falde i søvn til vores tilstedeværelse. En tilstedeværelse der inkluderer at vi også sover, eller dét tror hun ihvertfald at vi gør. I virkeligheden nyder vi forældre bare en god-nat-oplæsning med lukkede øjne og ro i sindet. Der er sågar en “sleeptimer” i appen, som er smart, hvis man allerede på forhånd ved, at man ikke overlever putningen, og selv falder i søvn.
Hvis man har lidt større børn, der godt kan finde ud af, at falde i søvn til en godnat historie, så rummer storytel også usædvanlig mange gode børnebøger. Man kan endda gemme bøger via appen, så man kan høre dem offline, f.eks når man rejser i udlandet, og vil undgå de dyre data-priser.
Jeg kan derfor på det varmeste anbefale storytel, som i også kan få lov til at prøve i en gratis prøve periode på 30 dage ved at trykke her.