Indlægget indeholder reklame for Just Eat
Gorms pizza  Maria Vestergaard
Jeg knuselsker min familie. Det ved i. Min kæreste er min ALLER bedste ven, som griber mig hver eneste gang, jeg er ved at falde. Og mine børn. De er de smukkeste små skabninger jeg nogensinde har set. Jeg kan ikke være mere taknemmelig for min tilværelse.

..og så alligevel har jeg den her lille drøm. Om at bo alene. Om at være helt alene; At kunne gå alene på toilettet. Slippe for alle de praktiske gøremål. Slippe for min familie.

Tak for jeres beskeder

Ordene kom til mig, efter jeg blev bombarderet med beskeder på instagram forleden dag, hvor jeg havde vist lidt flere billeder og videoer over instagram-story af min familie og jeg, end jeg plejer at gøre. En hyggelig hverdagsstund, hvor vi spontant besluttede os for at tage ud og spise. Og selvom halvdelen af buffeten på restauranten endnu ikke var sat frem, fordi vi kom kl. 16:30, og spiloppen iøvrigt faldt i søvn i klapvognen på vej derhen, og endte med at vågne fordi hun havde tisset i bukserne, så var det virkelig en hyggelig stund. Og det kommenterede i også på i nogle virkelig søde beskeder.

Pizza Gorms  Maria Vestergaard København
Men trods de hyggelige stunder og med en personlighed der nærmest er skabt til at være “mor”. Jeg mener, jeg elsker at lave mad, læse godnathistorier, tage på udflugter og ikke mindst danne rammerne om et hjem, så har jeg også et ego, der virkelig godt kan lide mit eget selskab. En del af min personlighed, der drives af at dyrke min karriere både når det kommer til min blog, men også mit medicin-studie, og som nyder øjeblikke – alene.

B kender udemærket til mine følelser, og lader mig i ny og næ være alene med mit eget selskab. Som f.eks igår, hvor jeg fik en aftenstund helt for mig selv. Helt alene. Jeg lavede ikke mad, selvom jeg elsker det, for jeg gad ikke opvasken efterfølgende. Så i stedet bestilte jeg en pizza fra mit absolut favorit sted “Gorms Pizza” via Just Eat.

Pizza og rødvin  Italiensk pizza
Jeg læste om colon cancer, spiste verdens bedste pizza, svarede på mails, drak rødvin, skrev blogindlæg, drak lidt mere rødvin, dansede til musik og vigtigst af alt; Nød mit eget selskab.

..men der går ikke mere end et par timer, så kan jeg heller ikke mere. Faktisk ender sådanne stunder altid med, at B har fem ubesvarede opkald og en håndfuld beskeder hvor jeg spørger, om de ikke nok snart kommer hjem igen. Sandheden er jo, at jeg i virkeligheden slet ikke kan uden dem. Det er et kærlighed/had forhold – dét at have en familie, og det kan få både det bedste og det værste frem i én. Sommetider begge dele på blot et øjeblik.

Så de kom tidligere hjem end planlagt. Jeg puttede børnene, og B bestilte imellem tiden også endnu en pizza over Just Eat. Dog ikke en pizza fra Gorm’s. Nej, en af de der pizza’er som italienerne ville vende sig i graven over. Og så sad vi ellers der. Blot for en kort stund, og nød hinandens selskab. Tosomhed kan altså også noget!

Italiensk pizza og rødvin  Just Eat pizza