Med forsigtige tryk på tastaturet, vover jeg mig nu ind på et af de mest diskuterede emner inden for moderskab; Amning. Det er egentlig ikke fordi jeg vil diskutere noget, for vi er vel snart alle sammen blevet enige om, at der kommer de mest fantastisk og perfekte menneskebørn ud af både flaske- og ammeforløb.
Et forfærdeligt ammeforløb
Jeg vil i stedet fortælle, at både mit ammeforløb med den første og den (måske) sidste, har kostet blod sved og tårer. Faktisk så mange tårer, at jeg ikke forstår, hvorfor det er fødslen, der er så berygtet. Jeg vil mene, at en brystvorte fyldt med sår, sprækker og betændelse, der bliver suttet på hver 45.min de første par uger, er noget af den værste smerte, jeg nogensinde har oplevet, og derfor sagtens kan måle sig med at have veer. Og det var blot den fysiske smerte. Den følelsesmæssige smerte man går igennem, er langt værre. Det er simpelthen en rutsjetur uden lige, og det frembringer så meget frustration, udmattelse, sorg og magtesløshed. Jeg har grædt så meget over min amning. Især ved den første, den lille spilopmager. Og jeg har set hvordan amning også har knækket mine veninder. Av.
Jeg troede at det lå i os. Sådan helt biologisk. At jeg dengang ville tage den lille nyfødte spilopmager til mig, lægge hende til brystet, og se hvordan hun spiste sig mæt og glad. Jeg troede at min krop ville vide hvordan, og hendes lige så. I stedet fandt jeg mig selv i akavede ammestillinger, sygeplejersker der “spidsede” mit bryst til, og en spilopmager der skreg. Altid.
Trods ammebrik, udmalkning og en uges total ammestrejke da hun var to måneder gammel, ammede jeg min lille spilopmager til hun var 16 måneder. Det lykkedes og jeg var hammer stolt.
Læs også: Min fødselsberetning
Mit andet ammeforløb
Allerede under graviditeten med lillebror, gjorde jeg mig mange tanker omkring ammeforløbet. Jeg var utrolig nervøs på forhånd, men tænkte også, at sådan en “langtidsammer” som mig, sagtens ville kunne klare det. Jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at jeg skulle igennem brystbetændelser, sår, rifter og yderligere betændelse i rifterne. Blodig mælk og en skrigende sulten baby var endnu engang en realitet.
Jeg fik af vide af sygehuset, da jeg fik udskrevet antibiotika til betændelsen, at rifterne opstod grundet forkert ammestilling. Noget jeg simpelthen ikke kunne forstå. For hvis der var noget, jeg havde studeret og ikke mindst erfaret, så var det at finde den rigtige ammestilling. Jeg vendte den derfor med min kære svigermor. En afrikansk kvinde, der har født 8 børn(!). Hun fortalte mig, at hun i ALLE hendes ammeforløb fik sår og rifter på hendes brystvorter, og hun anså det som værende helt almindeligt i begyndelsen af de første 2-4 uger af barnets liv.
Man kan helt sikkert få rifter og sår af forkert ammestilling, men jeg tror virkelig også at der sommetider, bliver sagt en masse, fordi vi egentlig ikke ved særlig meget om det. Fordi vi har glemt, vi kvinder, at lære hinanden hvordan vi ammer. Jeg så aldrig min mor amme min lillesøster trods jeg var tretten år, da hun kom til verden. Og jeg har heller ikke set nogle andre kvinder amme, og i det offentlige ser jeg det slet ikke. Amning er blevet gemt totalt væk, og det bliver først en realitet, når man sidder med sin nyfødte baby i armene, og ikke aner hvordan, man skal få kringlet læberne om brystvorten.
Derfor. #normalizebreastfeeding – det er den eneste måde vi kan lære hinanden, hvordan man ammer.
11 kommentarer til “Når et ammeforløb koster blod, sved og tårer”
Super godt skrevet om et “svært” emne. Jeg var SÅ glad for, at jeg havde set en veninde sidde og amme sit 2 dage gamle barn med tårene trillende ned af kinderne af smerte ? Det gav mig en ide om at det ikke kun var nemt.
Det er ikke nemt, det kan være top frusterende, smertefuldt og mentalt drænende. Den første fik flaske efter en uge og den anden ammede jeg i et år. Men det var en kamp det første stykke tid og gjorde niller-naller. Kombineret med efterveer ?? det er i egentligt unfair. Man tror man er færdig med smerterne efter fødslen og så fortsætter det bare ??
Men godt råbt ? Det er ikke blot nemt, men sådan ser det bare nemt ud.
Åh hvor ville jeg have ønsket, at jeg havde oplevet det samme som du havde. Selvom man ikke kan lære af andres erfaringer, så kan man alligvel godt blive en smule mere forberedt på, hvad der venter en. Det lyder godt nok ikke rart, men mega sejt at du klarede den anden gang, og også mega sejt at du prøvede ved første! <3
Kh Maria
Vigtig vigtig vigtig emne!!! Jeg havde set min mor og mine veninders mor amme. Men det er nok 20 år siden og da jeg var en 7-8 år. Og det så let ud den gang – sådan som jeg husker det! Mit forløb med min sveske ente med flaske efter 2,5 uge med. Jeg havde brystbetændelse, rifter og brystebetændelse (samt en infektion der krævede indlæggelse). Da jeg bar nr. 2 i vennekredsen, blev flere af veninderne meget overrasket og nogle har ærligt sagt efterfølgende, at de tænkte jeg gav tidligt om. Det var så ind til de selv prøvede det! Amning burde, efter min mening, have meget mere opmærksomhed. Og lige som man har en fødselsplan, burde man også have en ammeplan. Det har jeg krævet af min jordmoder denne gang.
Ja det ser nemlig hamrende nemt ud, når amningen først er oppe og køre, og så er det jo også nemt, men der er altså ofte lang vej inden man når til den “nemme tid”. Jeg giver dig helt ret i, at der fra de sundhedsprofessionelles side, skal gives langt mere opmærksomhed til amning. Prioriteringen lige nu er helt forkert, og der er lige pludselig slet ingen til at lære os, hvordan man ammer. For ja, det er hammer svært.
Hvor sejt med en “ammeplanen”. Det er en virkelig god, fornuftig og tryg ide! Held og lykke med ammeforløbet.
Kh Maria
Jeg har ammet 3 børn. Ved mit første barn ammede jeg liggende grundet et ødelagt underliv. Ved andet barn ammede jeg siddende pga. kejsersnit. Her fik jeg sår, revner og brystvorte der var ved at falde af. Jeg var total ødelagt og psyken var i bund. Min sp gav mig derfor det råd, at lægge mig ned igen og først da hjalp det på mine bryster. Jeg tror simpelthen det er undervurderet at lægge ned at amme. Det giver nemlig ikke samme belastning på brystet og brystvorterne. Ved nr. 3 havde jeg lykkelig glemt alt om det og endte op med samme resultat. Og så var det bare at huske tilbage på det sidste forløb og komme i gang med det igen.
Jeg ved godt man ikke kan gøre det hver gang, men som minimum indtil brystet er hærdet er mit råd 😉
Hej Ditte
Hvor er det dejligt at det virkede for dig at ligge ned, og at i derfor kom nogenlunde “helskindet” ud af alle ammeforløb – dig og dine babyer. Det er da helt klart et godt råd at give videre. Jeg har virkelig også altid været glad for at ligge ned og amme. Det fungerede dog slet ikke for mig de første par uger med begge børn, da det forværede sårene, men igen. Vi er bare så forskellige; har forskellige bryster og forskellige babyer. Det vigtigste er at prøve nogle forskellige ting af, og finde ud af, hvad der fungerer aller bedst for en selv.
Dejlig dag til dig.
Kh Maria
Hej Maria.
Øv, det lyder til, at du har haft to rigtig hårde amninger. Og jeg kan fuldstændig relatere – jeg fik så mange sår og rifter, da jeg ammede mit første barn. Jeg fik at vide, at min amning så fin ud, men desværre endte en forkert teknik ved brystet, ud med en indlæggelse med meget slem brystbetændelse. Fordi jeg, netop ligesom dig, bare havde regnet med, at amningen ville ske helt naturligt. Og desuden fortalte alle fagpersoner mig jo, at alt var fint og at det typisk gjorde lidt ondt. Jeg endte derfor i sidste ende med at give flaske istedet. Da jeg så ventede mit andet barn (som er født her for en måned siden), besluttede jeg mig for at sætte ALT ind på amningen. Nu er din dreng jo stor, og måske amningen er fuldt ud etableret, men jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig om “babyinstituttet”. Eller måske andre der læser med her i kommentarfeltet, kan få gavn af det her. Babyinstituttet er startet af meget dygtige jordemødre, som har udviklet deres egen metode til en smertefri amning. De har skrevet en bog, holder kurser osv. Gå ind og læs – der er et hav af informationer. For efter et fuldstændig forfærdeligt første ammeforløb, sidder jeg nu en måned efter min søns fødsel, uden at have haft et eneste sår eller en eneste revne. Bevares – mine brystvorter er ømme og kræver lidt creme indimellem, for at bløde dem lidt op. Men ikke så meget som en rift, samt at mine bryster bliver tømt fuldstændig og korrekt, så jeg ikke får brystbetændelse.
Det er ret så fantastisk. Så tjek det ud, piger. For det skal IKKE gøre ondt at amme! Det er ikke okay, at man får det at vide af fagpersoner – for som du skriver Maria, vi ved ikke nok om amning.
Hej Sandra
Jo. Det var rigtig hårdt i begge ammeforløb i begyndelsen. Virkelig hårdt, men da de første uger var gået, så var det heldigvis “nemt”, og derfor er amningen med min søn, der nu er seks måneder også total uden problemer.
Jeg er dog rigtig ked af at høre om dit første ammeforløb. Det må virkelig have været hårdt at gennemgå, men hvor er det dejligt at det lykkedes anden gang. Jeg har læst en masse hos “babyinstituttet”, og synes også det lyder virkelig fornuftigt alt hvad de skriver. Jeg håber, at hvis der er andre, der læser disse kommentarer, kan tage rådet til sig!
Mega sejt med minus sår, rifter og betændelse. Bare det var mig!
Kh Maria
Tak for et dejligt indlæg! Meget vigtigt at dele denne slags viden! Jeg kunne så godt have brugt den, da jeg ammede mit første barn.
Hej Maria 🙂
Dejligt at du “tør” tage emnet op, jeg er helt enig, der er slet ikke nok fokus på amning – eller jo, der er fokus, men ikke den rigtige slags. Jeg synes alle forventer man ammer og det skulle være så nemt og naturligt, men for mig har det været hårdt og udmattende.
Godt nok har jeg været fri for sår og rifter (priser mig lykkelig) men ved 3 mdr. begyndt amning at blive en kamp mellem mig og min dreng. Det kombineret med en dreng der ikke tog nok på, har betydet uendeligt mange bekymringer og overvejelser.
Vi er slet ikke hjulpet nok af fagfolk, slet ikke sammenlignet med hvor meget SP og andre fagfolk anbefaler amning.
Vi er nu på 5 mdr med amning, og det er stadig en daglig kamp, men jeg forsøger at holde ud.
Tak for et skønt indlæg.
Jeg vil også mene at der skal mere fokus på amning, for det er slet ikke så nemt. Da min min mor fik mig og mine brødre var hun indlagt i 1 uge og fik ro, fred og masser af hjælp til at etablere amningen af personalet på sygehuset. Den mulighed får vi slet ikke idag, hvor man ved det første barn får 3-4 overnatninger på barselsafsnittet og de efterfølgende fødsler bliver man allerede udskrevet det første døgn.
Mine 2 første børn gik det fint med amning og jeg ammede hhv. 8 og 10 måneder, men den sidste voldte problemer. Jeg måtte supplere med flaske da han var 3,5 måned. Jeg var taget hen til sundhedsplejersken, da jeg havde en mistanke om at ikke tog nok på og det viste sig at jeg havde ret: han havde kun taget 60 g på på 2 uger! På det tidspunkt var jeg også selv frustreret, for han ammede hos mig konstant og var oppe flere gange om natten. Jeg var derfor heller ikke veludhvilet og skulle også være frisk til de andre børn på 2 og 5.
Nu er han 5,5 måned og vi nede på kun at amme om morgenen, for resten af dagen vil han kun have flasken, men sover til gengæld meget mere og sammenhængende samt hele natten.
Jeg tror derfor han har fået en dårlig sutteteknik. Jeg kunne også mærke det allerede 2 måneder efter fødslen ved at mælkeproduktionen faldt (brysterne var ikke ligeså spændstige om morgenen), men hverken min læge eller sundhedsplejerske var til nogen hjælp! De sagde bare, at det regulerer barnet selv ved at vil til brystet oftere (men det hjælper jo ikke noget hvis barnet ikke har den korrekte sutteteknik!)