Opskriften på morgengrød er sponsoreret af Valsemøllen
En god morgengrød kan for alvor gøre min morgen og ikke mindst dag, til noget særligt. Specielt når det er en grød der har stået natten over, og derfor gør min morgenrutine endnu nemmere og lige til.
Morgengrød – overnight oats
Som i helt sikkert godt ved i forevejen, eller også ved i det, fordi i har læst med her på bloggen i snart meget lang tid – så er jeg en fast forbruger af Finax’ lækre frø, kerner og gryn. Det er ikke bare når jeg bager brød og boller, at jeg bruger Finax’ dansk produceret kvalitets mel, det er også når jeg f.eks laver en morgengrød som denne. Da de har et kæmpe stort udvalg af lækre produkter, der kan bruges i en overnight grød, så er det blot at eksperimentere sig frem.
Denne gang har jeg lavet en morgengrød bestående af havregryn, quinoakerner og de små populære chiafrø, som virkelig giver en perfekt grødkombination, til at begynde dagen på.
Inspiration til grødopskrifter: Sund chiagrød, Den bedste havregrød, Bagt havregrød med nødder og Blåbær smoothiebowl
Morgengrød sødet med frisk frugt
Jeg spiser stort set grød hver eneste morgen. En form for havregryn, der har stået natten over, og som er tilsat andre lækre frø og kerner som i denne opskrift. Hvad jeg også ofte gør er, at søde min morgengrød med banan. Det giver virkelig verdens bedste grød, og kan klart anbefales at gøre, hver eneste gang man laver havregrød. Derudover har jeg selvfølgelig toppet den lækre Finax grød med friske bær og en smule mynte, som vitterlig tager grøden til helt nye højder.
Inspiration til grød opskrifter: Grød med æble

- 1 dl quinoakerner
- 2 dl vand
- en knivspids salt
- 1 dl havregryn
- 1 spsk. chiafrø
- 2-2,5dl mælk
- ½ banan
- frisk frugt og bær til topping
- Aftenen før koges quinoakerner med vand og en smule salt i ca. 15min, til de er blevet bløde og al vandet er fordampet
- Quinoakernerne blandes med havregryn, chiafrø, mælk og most banan
- Grødblandingen stilles på køl natten over i et tætsluttet glas eller bæger
- Næste morgen serveres grøden med frisk frugt eller bær. Hvis tiden er til det, smager den også rigtig dejligt opvarmet i en gryde med en smule ekstra mælk
1 kommentar til “Morgengrød med quinoa og chiafrø”
Hej,
Tror du den kan holde 2 nætter? Jeg vil spise den over 2 morgener