Moderskabets dårlige samvittighed

image

Jeg ligger klistret op til træmmesengen med min datters hånd knugende i min, imens hun stadig hiver efter vejret. Gråden stod kun på i enkelte minutter, før hun overgav sig til søvnen, men det føltes som en evighed imens det varede. Hun har savnet mig, og jeg har længdes mere efter hende, end jeg troede var muligt, imens hele denne periode har stået på.

Vores datter er glad og hun trives gevaldigt, men det seneste stykke tid, har jeg set mindre og mindre til hendes selskabsdanse, fangelege og hysteriske udbrud. Jeg har ikke taget hende op om morgenen, vasket hende, givet hende mad eller cyklet hende i vuggestue. Ligesom jeg heller ikke har hentet hende igen, gået vores sædvanlige aftentur med hende, eller puttet hende til natten om aftenen.

Istedet har jeg været en sekund-mor, der har sprunget til om eftermiddagen og leget med hende i ny og næ hvor min læseplan har tilladt det. Måske er jeg hård ved mig selv. Måske er det ikke sønderligt unormalt, ikke at være mere sammen med sine børn end 2-3 timer om dagen, men jeg synes det er særdeles rædselsfuldt. Jeg har savnet hende så meget, og i nattens buldrende mørke har jeg set på billeder og videoer af hende, når jeg ikke kunne klare flere beregninger og enzymatiske processer i min tankestrøm.

Udover savnet har mit hjerte også båret på en dårlig samvittighed. En samvittighed der gør, at jeg nu ligger her ved siden af hende, med hendes hånd knugende i min og med den tanke, at jeg aldrig nogensinde forlader hende igen.

Imorgen skal vi sove til vi vågner, spise hjemmebag på skødet i sofaeen og rede hinandens hår imens vi snakker om bondegårdens dyr. Derefter skal vi cykle mod vuggestuen, og måske slå vejen forbi ænderne i parken og give dem vores restebrød, så vi har endnu en undskyldning for at bage noget nyt brød (og kage), når jeg henter hende ved middagstid igen.

Jeg glæder mig så meget til, at være sammen med min lille kerne igen!

Del på print

2 kommentarer til “Moderskabets dårlige samvittighed”

  1. Anita Storgaard

    Hej
    Dette indlæg giver virkelig et godt billede af hvad det vil sige at være mor i Danmark.
    Jeg har læst meget fra din blog efterhånden og tænkte på, at du ofte maler et meget pudset billede af hvad moderskabet er.

    For selv om jeg kan relatere til meget af det du beskriver, så savner jeg at se der er dage hvor moderskabet kan være hårdt.

    For jeg er meget imponeret over du både kan læse medicin, være tilstedeværende mor og have fritid til at have en blog.

    Jeg har 4 børn og passer de 3 hjemme. Og jeg må sige at moderskabet i den grad har tunge og frustrerende dage.

    Og jeg har tit følt, at trods jeg elsker mine børn højt, så er der dage med meget lidt overskud til bare at lave aftensmad.

    Men hvad jeg gerne ville se er blandt andet, hvordan stuen kan se ud hos jer når jeres datter har haft gang i samtlige stykker legetøj, eller høre om de dage hvor studie og familieliv ikke altid går op.
    Men det kan jo være i ikke har disse dage. I så fald så må du gerne dele ud af dine tricks og overvejelser.

    Jeg elsker at være mor fuld tid, men der er dage hvor jeg elsker det lidt mindre.
    Og jeg synes tit, der er en tendens til, at sætte skyhøje forventninger til det at være forældre, også højere end hvad muligt er. Også for de der kun har et barn.

    Så jeg savner ofte at folk der omtaler deres familieliv offentligt, tør vise at alt har en bagside. Men at det ofte vejes op af det positive.

    For jeg både bager og laver meget mad hjemme, og nyder at udsætte mine børn for nye smagsoplevelser.
    Så grøntsager kommer på bordet hver dag. Også trods de klager børnene kommer med.
    Så her vil jeg tage mange af dine gode opskrifter i brug.

    Men netop dette indlæg finder jeg maler et godt billede af den splittelse man føler ved at skulle vælge sit barn fra. For uddannelsen er jo også vigtig, og nogle har ikke andet valg end at må prioritere også anderledes end man egentlig ønsker.
    Og endelig det faktum, at man får kronisk dårlig samvittighed, gør at man må strække sig lidt ekstra, til trods for kræfterne ikke altid er til det.
    Derfor har jeg også valgt et andet liv, da jeg ved at kræfterne kan slippe op, og konsekvenserne kan være for store.
    Men jeg håber virkelig du finder balancen mellem arbejde og familie. Det håber jeg for alle forældre.

    Men lad os se lidt mere rod og kaos, som en del af familielivet. For det er en del af det børn bidrager med til familielivet. Det er også det der skaber de sjove og dyrebare minder.
    Det er på tide vi begynder som danskere at leve med kaos. Især når det gælder livet med børn.
    Og hvem bedre end en multikulturel familie som din.
    I må klart have en masse guldkorn og erfaringer kombineret.
    Jeg håber der kommer mange flere gode blogindlæg også som denne.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *