Min fødselsberetning med lillesøster del 1

Glæden over at skulle dele dette lille skriv med jer, er virkelig stor. Jeg har skrevet fødselsberetninger ved både spiloppen og lillebror, og jeg elsker simpelthen også, at høre om andre kvinders fødsler sådan helt generelt. Det er i sandheden noget der kan samle os mødre. Et fælles referencepunkt – om oplevelsen så var god eller mindre god.

Min oplevelse af fødslen

Min oplevelse var fantastisk. Fuldstændig surrealistisk god. Jeg troede faktisk ikke helt på de kvinder, jeg før har hørt fortælle, om så gode fødsels oplevelser, hvor den forfærdelige smerte fra veerne, ikke var alt overskyggende. Godt nok havde jeg en virkelig god og vanvittig hurtig fødsel med lillebror, men smerterne var stadigvæk voldsomme, ligesom min fødselsoplevelse med spiloppen er fuldstændig ødelæggende at tænke tilbage på. Så ondt syntes jeg det gjorde at føde hende dengang for fire år siden.

Hvorfor jeg nok også romantiserer denne oplevelse en smule, men det synes jeg nu blot, er en god ting.

Hvordan jeg selv satte min fødsel igang

Jeg havde erfaret ved mine tidligere fødsler, at “brystvorte stimulering” virker virkelig godt på min krop, og dens evne til at danne veer. Hvis du ikke kender til det, og er gravid, så vil jeg på det kraftigste anbefale dig at læse mere om det. Det har absolut intet med nydelse at gøre. Det gør hamrende ondt, men det gør, at din krop udskiller oxytocin, som netop giver de muskelsammentrækninger i livmoderen (veer), som man ønsker. Denne “metode” blev gennemgående i hele min fødsel.

Torsdag formiddag på terminsdatoen kiggede jeg gennem min “to-do-liste” over projekter, som jeg ønskede, at få ordnet inden hun kom til verden. Den var næsten klaret, og de to punkter, der var tilbage (sortering af krudtuglernes legetøj og noget regnskab for Collab Management), var hverken akut eller særlig vigtigt lige nu og her. Så jeg ringede til bjørnen og sagde, hvad siger du til at blive far til din tredje guldklump i dag?

Mit vand gik kl. 15.05 den eftermiddag. Jeg havde nået at sove en middagslur, ryddet huset op og sikret mig, at alt var i min hospitals taske og at mail indbakken var tom. Ja, det lyder voldsomt forkælet og overdrevent, men det var faktisk fuldstændig, sådan, det gik til.

Mac Donalds mad og ingen veer

Jeg ringede til fødegangen og fortalte, at mit vand var gået, og jeg fik derfor en tid til kl. 17.45 senere på dagen. Dernæst ringede jeg til min mor, som sprang ind i bilen sammen med min lillesøster, og begyndte at køre til Fyns-land. Med lillebror gik der to timer fra jeg mærkede første ve og til at han var ude, så jeg havde hele tiden det scenarie i baghovedet, at det pludselig kunne gå voldsomt stærkt, men det gjorde det absolut ikke! Jeg mærkede ingen veer, blot den velkendte murren i lænden.

Ca. en time senere var de alle hjemme (bjørnen, min mor og lillesøster og børnene), og imens de spiste Mac Donalds mad, gik jeg lidt forventningsfuld og irriteret rundt i huset, og håbede på, at veerne snart ville indtræde.


{Krudtuglerne havde en fest over at få lov til at spise Mac Donalds mad på en helt almindelig eftermiddag}

Indlogering på OUH

B skreg og nærmest dansede bag rattet hele vejen ind til hospitalet. Nogle bjørne brøl kom der også undervejs. Han havde efter Mac Donalds måltidet nået, at rengøre bilen og iføre sig sit stiveste pus. Min mor og jeg grinte lidt ad ham derhjemme, men da vi kørte mod hospitalet endte jeg faktisk med, at blive en anelse irriteret på ham. Jeg ville være fokuseret på den opgave, der lå foran ham, og det syntes jeg altså var lidt svært, med al hans skrigen, dans og hujen. Haha, men han var bare så spændt og glad over situationen.

Da vi ankom til OUH blev jeg undersøgt. Min livmoderhals var forsvundet, og jeg var ca. 3cm åben. Ved hjælp fra min tidligere omtalte “metode” satte jeg veerne igang, og de fortsatte derfra ret regelmæssigt med ca. 3 minutters mellemrum de næste mange timer frem.

Udvidnings perioden

Jeg følte, som tidligere antydet, at jeg havde en rigtig god kontrol over veerne. Jeg kunne sagtens holde smerten ud, og imellem veerne spiste jeg ristet toastbrød, og snakkede sågar i telefon med min far på et tidspunkt. Det virker helt surrealistisk at tænke tilbage på, men vi havde en decideret telefonsamtale imens jeg sad på yogabolden og hoppede lidt rundt på stuen. Når jeg så havde en ve, lagde jeg røret fra mig, og når veen var færdig, tog jeg røret op igen og snakkede videre. Jeg kan vist roligt fortælle jer, at min far i den grad var chokeret, haha.

På et tidspunkt begynder der at gå længere og længere tid imellem veerne. Fem, seks og syv minutter lød intervallet på. Jeg sagde derfor til bjørnen, at hvis han skulle have den sodavand, som han i så mange timer havde snakket om, så var det nu. Jeg havde nemlig forbudt ham at forlade mig, så i stedet gik vi ud af stuen sammen og mod jordmoder skranten for at fortælle, at vi gik os en lille tur på hospitals gangene. Jeg fortalte hende også, at veerne var gået “lidt i stå”, en sætning jeg aldrig nogensinde skulle have sagt. Det vil jeg komme tilbage til.


{Når manden skal have sin sodavand i automaten, så må man jo ofre sig og gå med}

Misforståelser og ve skuespil

Gå turen gjorde veerne godt, og jeg måtte stoppe op hyppigere og hyppigere for at “tage en ve”. Bjørnen fik sin sodavand i en automat, og vi gik tilbage til stuen igen. Klokken var nu omkring 21.30, og jeg bad en jordmoder om at komme ind for at snakke med os. Jeg var nemlig ikke blevet set til af en jordmoder siden vi ankom til OUH.

En ældre og utrolig sød jordmoder kom ind til os. Hun havde hørt, at mine veer var gået i stå, og ønskede derfor ikke at lave en undersøgelse på mig. Under samtalen havde jeg to veer, og måtte af gode grunde stoppe samtalen imens de varede. Jeg siger ikke noget under mine veer, og lukker egentlig bare øjnene og bevæger mig lidt på yogabolden, imens jeg læner mig ind over en stols ryglæn, som står foran mig. Det er sådan, jeg tager de fleste veer den aften.

Jeg forklarer hende, at jeg altså har veer, og at jeg er tredje gangs fødende, hvorfor jeg også ved hvordan veer føles. Hun svarer tilbage, “men de gør jo ikke lige så ondt, som da du fødte de andre børn”. Noget jeg selvfølgelig godt kan se efterfølgende, at hun slet ikke kunne vide noget om, og derfor ikke burde udtale sig om, men i stedet nikker jeg og siger, “nej, det er nok rigtig nok”. Typisk mig. Selv under min egen fødsel prøver jeg at være høflig. Dumt.


{Bjørnen insisterede på et selfie i elevatoren efter gå turen}

Jordmoderen er udover den før omtalte misforståelse, vanvittig sød. Hun foreslår at vi skal ligge os til at sove, og så se tiden an imorgen. Evt med henblik på noget igangsættelse. På det tidspunkt var jeg så forvirret, og ser egentlig mest af alt bare til, imens min mand og jordmoderen redder senge op til os, dæmper lyset og tænder for vågelamper for at “hygge” lidt om.

Bjørnen falder i søvn på nul komma fem, og jeg prøver også at lukke øjnene imellem veerne. Hvilket af gode grunde var fuldstændig umuligt. Derudover gjorde veerne hundrede gange mere ondt liggende. Jeg følte, jeg bare lå der, og skulle “tage imod dem” i stedet for at jeg kunne arbejde med dem på yogabolden. Efter en time vækker jeg bjørnen og kalder på jordmoderen.

Jeg sætter mig op på yogabolden igen, og da hun kommer ind siger hun “er veerne taget til?”. Jeg lyver og svarer at det er de, selvom de er fuldstændig samme styrke og interval på ca. to minutter. Jeg holder endda hovedet nede, imens jeg snakker til hende og bider tænderne sammen, så det ser ud som om, at jeg er i mere smerte imellem veerne også. Ret grotesk at tænke tilbage på. Haha, men det var nu virkelig heldigt, at jeg gjorde det. For ikke lang tid efter der, fødte jeg.

Fortsættelse følger..

 

 

 

Del på print

1 kommentar til “Min fødselsberetning med lillesøster del 1”

  1. Hej Maria
    Det lyder interessant angående brystvorte stimulering, hvor kan jeg læse mere om det, har du evt. Læst nogle artikler omkring det, synes umiddelbart det er lidt svært at finde noget på nettet,
    Håber I alle 5 har det godt,
    Kh Julie

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *