Mexicanske pandekager med oksekød Salsa og guacamole
Mexicanske pandekager er noget vi spiser meget ofte hjemme hos os. Det er efter min mening, en af de retter man kan variere tilpas meget til, at man aldrig bliver træt af den mexicanske specialitet. Derudover er retten fabelagtig til både store som små, og altså en rigtig familie vinder. Se med nedenfor, under opskriften, hvor jeg deler tips og gode ideer til fyld.

Inspiration til mexicanske retter: De bedste quesadillas og Luksus nachos med kylling

Opskrift på mexicanske pandekager med fyld

Mexicanske pandekager

Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 15 minutter
Antal 4 personer

Ingredienser

  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 1 rød peberfrugt
  • 2 spsk. olie
  • 450 g hakket oksekød
  • 2 spsk. mexicansk krydderi blanding (lav din egen af spidskommen, paprika og cayenne peber)
  • 1 dåse hakkede tomater
  • 1 dåse kidney bønner
  • smages til med salt
  • 8 tortilla pandekager
  • 100 g revet cheddarost
  • Serveres med Hjemmelavet guacamole
  • Serveres med Hjemmelavet salsa
  • Serveres evt. med friske koriander

Sådan gør du

  • Hak løg og hvidløg fint
  • Skær rød peber i skiver og steg grøntsagerne i en gryde med olie
  • Tilsæt hakket oksekød og krydderier og steg til kødet er gennemstegt
  • Tilsæt hakkede tomater og bønner og lad retten koge langsomt op
  • Smag til med salt
  • Fyld tortillapandekagerne med oksekødsfyld og placer dem i et ildfast fad. (Læg evt. en kniv eller andet tungt på tortillapandekagerne, imens de resterende fyldes med kød, så de ikke åbnes op)
  • Drys med revet cheddarost (og fjern kniven igen)
  • Bag de mexicanske pandekager i ovnen ved 180 graders varme i ca. 5-10min
Har du prøvet opskriften?Nævn @mariavestergaard.dk eller tag #mariavestergaard!

Mexicansk oksekøds fyld

Mexicanske pandekager er en utrolig nem og sund ret, og man kan fylde dem med alverdens lækkerier. Jeg vælger altid at lave en meget simpel form for fyld, med oksekød, bønner og rød peberfrugt. Hvilket smager godt for både store og små madglade sjæle. Vi serverer vores mexicanske pandekager med mexicansk salsa og hjemmelavet guacamole.

Det er uden tvivl vores “go to” ret. Det mexicanske oksekødsfyld kan også serveres ved middagsbordet sammen med grøntsager, der er skåret i små tern. Derefter kan man fylde sin egen tortilla pandekage med kødfyld, grøntsager, ost eller hvordan man bedst kan lide den. Det er ofte sådan, at vores børn spiser deres mexi pandekager.

Mexi pandekager Tortillas med mexifyld

Forslag til fyld til mexicanske pandekager

  • Kylling skåret i mundrette stykker og stegt på panden med mexicansk krydderi blanding, smager også herligt.
  • En komplet vegetarisk udgave med forskellige bønner i tomatsauce. I den forbindelse kan hvide bønner, kidney bønner og sorte bønner bruges.
  • Majs, fint snittet hvidkål, peberfrugt, tomater mm. er alle sammen grøntsager, som vi er glade for at bruge i vores mexicanske pandekager.
  • Cheddarost kan erstattes af mozzarella ost ligesom det også kan fyldes inden i tortilla pandekagen i stedet for ovenpå
  • Tomatsalsa kan drysses over osten så retten bliver en enchillidas-agtig udgave
  • Creme fraise smager også skønt som dyppelse til retten
  • Tilsæt mere cayenne peber, chiliflager og stærk paprika for en mere krydret udgave af oksekødsfyldet

Mexicansk oksekødsfyld Mexicanske pandekager

 

Følg mig rundt

This error message is only visible to WordPress admins

Error: API requests are being delayed for this account. New posts will not be retrieved.

Log in as an administrator and view the Instagram Feed settings page for more details.