Opskriften på limemarineret kylling indeholder reklame for økologiske kyllinger i samarbejde med Landbrug og Fødevarer

Lime marineret kylling  Lime marineret kylling

Jeg har simpelthen glædet mig gevaldigt til at dele denne opskrift med jer. Måske I kender det med, at man får en ny hofret, og så i en periode laver den om og om igen. Sådan har vi fået det med denne asiatiske kylling, der bliver lime-marineret og i øvrigt bader i den allerlækreste kokossauce.
Lime kylling  Kylling i lime

Økologisk kylling til billige penge

For flere år tilbage havde jeg en lignende opskrift herinde, som desværre gik tabt i en IT-opdatering, sammen med en masse andre gode og nu savnede opskrifter. Sidenhen har I efterspurgt opskriften meget ofte, så derfor tænkte jeg, at jeg ville udgive en ny og bedre version. Denne gang er det en hel kylling. En økologisk kylling – faktisk, som jeg var så heldig at finde i min lokale Netto til blot 60 kr, og så var det endda en Limfjordskylling, som er født, opvokset og slagtet hos Rokkedahl, som vi besøgte for et par måneder siden. Det synes jeg altså er vældigt hyggeligt og ikke mindst rart at tænke på; at man ved hvor ens kylling kommer fra, og man endda har set det med egne øjne.

Det er faktisk ofte på tilbud, eller når kødet er ved at nå sin udløbsdato, at jeg køber økologisk kød. Der er utrolig mange penge at spare – hvilket er dejligt som studerende -og så gavner det samtidig miljøet gevaldigt, at fødevarerne ikke går til spilde. Inden jeg fik børn, havde jeg en fast rute rundt i de forskellige supermarkeder i Odense midt by, hvor jeg gik på jagt efter nedsat økologisk kød. Kald mig bare “supermarked-nørd”. Nu er tiden blevet en del mere knap, men jeg kan dog ikke dy mig for et par gange om ugen, at liste ned i min lokale Netto efter kl. 20.00 hvor jeg ved, at de pæne gule mærker netop er sat på for at købe min økologiske kylling.

Limfjord kylling  Økologisk kylling

Flere af jer læsere har skrevet til mig i beskeder, at I egentlig ønsker at købe økologisk kylling, men ikke altid føler, at pengene rækker til det. Da både min kæreste og jeg tjener penge, er det for os et spørgsmål om prioritering, og i kan nok regne ud, at vi herhjemme prioriterer madposten højt, men jeg kan også godt huske dengang, jeg kun havde SU som eneste indtægtskilde, og min kæreste ligeså. Der var det utrolig mange penge, jeg sparede ved at tage en aftentur i de forskellige supermarkeder, hvorefter jeg gik hjem og frøs alt kødet ned. Det kan i hvert fald på det varmeste anbefales, hvis man f.eks. er på SU og stadig gerne vil købe økologisk kylling.

Asiatisk kylling  Helstegt asiatisk kylling

Opskrift på limemarineret kylling

Denne opskrift er en af de retter, som passer sig selv. Og derfor er det slet ikke særlig svært eller resourcekrævende, at bikse en god limemarineret kylling sammen. Vi spiste den med stegte ris, som er lidt af et farligt bekendtskab. Det er nemlig særdeles vanedannende. Almindelige ris eller nudler ville selvfølgelig også være rigtig lækkert til denne helstegte kylling.

Limemarineret kylling i kokossauce
 
Forfatter:
 
Ingredienser
Marinade:
  • en økologisk kylling
  • 3 spsk. olie
  • 2 cm revet ingefær
  • 2 tsk. grøn karry pasta
  • Saften fra to lime
  • en tsk. salt
Sauce:
  • Et bundt forårsløg
  • 125g sukkerærter
  • 250ml. vand
  • en kyllinge boullion terning
  • en spsk. karyy
  • en dåse kokosmælk (500ml)
  • Smages til med salt og peber
Fremgangsmåde
  1. Bland ingredienserne til marinaden sammen og smør kyllingen ind i halvdelen af det
  2. Lad gerne kyllingen med marinaden stå og trække i køleskabet i et par timer hvis muligt
  3. Steg kyllingen i en stor gryde sammen med det resterende marinade på alle side til skindet bliver sprødt og lysebrunt
  4. Hak forårsløg og tilsæt til det sammen med sukkerærter til gryden.
  5. Lad det stege et par minutter og tilsæt da vand med buollion
  6. Sæt låg på gryden og lad kyllingen simre ved lav varme i ca. 35min. Kyllingen er færdig når kødet slipper omkring lårbenet
  7. Tilsæt kokosmælk og karry til saucen og smag til med salt og peber
  8. Server med krydrede og stegte ris, almindelige kogte ris eller nudler