Maria Vestergaards søn  Maria Vestergaards barn
{Lillemanden efter 5 ugers undersøgelse. Han er allerede vokset enormt meget siden da – især i længden}

Imorgen er det to måneder siden, at jeg holdte min søn i armene for første gang. Et øjeblik jeg aldrig glemmer, og som stadigvæk kan give mig tårer i øjene, når jeg tænker på det. Jeg faldt pladask for ham med det samme, og i de første par uger var jeg nærmest i en trance af forelskelse til mit nyfødte barn. En anderledes følelse end dengang jeg fødte spiloppen, hvor kærligheden ikke sprang mig i øjene, men i stedet voksede sig stærk og uendelig som tiden den gik.

Amning, søvn og bleer

Han vokser al for stærkt, kan jeg nu sige som anden gangs mor, der måske aldrig skal være mor til en nyfødt baby igen; Trods hans unge alder bruger han allerede størrelse 68 i tøj (4-6mdr), holder hovedet selv og giver de allerstørste smil til dem han har kær.

Han er utrolig mild, og bærer ikke skyggen af temperament – modsat sin storesøster, som nærmest er kendt for ligepræcis det karakter træk. Når han græder så er det uden undtagelse fordi han er sulten, er træt eller har lavet i bleen. Og eftersom både amning, og putning går vældig fint, så er han en glad og veltilpas lille dreng stort set hele tiden.

Også spiloppen har taget utrolig godt imod hendes lillebror, og kalder sig selv konsekvent “storesøster”, hvis folk spørger hvad hun hedder. Hun elsker ham, og det fortæller hun ham også dagligt – fuldstændig ud af det blå. Sommetider er dét der, at konflikterne de opstår, fordi hun vil ham så meget og så gerne, at hun bliver ked af det, når hun ikke må amme ham, putte, eller gå rundt med ham i armene. Vi prøver derfor på bedste vis at inddrage hende i absolut alt hvad hun overhovedet kan være med til, og dét at være med til at skifte hans bleer, er hun nu blevet en haj til.

Om lidt skal vi til sundhedsplejerske for anden gang, og som den nybagte mor jeg er, glæder jeg mig helt vildt meget til at se, hvor meget min lille dreng er vokset siden sidst.