{Den aller bedste lillebror er blevet døbt}

Maria Vestergaards søn  Maria Vestergaard søn
Søndag d. 4. marts 2018 var en rigtig stor dag for vores lille familie. Lillebror var iklædt familiens 40-år gamle dåbskjole, som engang har været min mosters konfirmationskjole, og som min mormor i sin tid syede om. Om livet og ærmerne havde han mørke brune silkesløjfer, som var en smule utraditionelt, men som passede perfekt til hans nougatbrune kulør. Spiloppen havde i dagens anledning selv fået lov til at vælge lak sko og strutskørt, og havde derfor (selvfølgelig!) valgt det aller mest lyserøde og prangende påklædning. En sand prinsesse er hun blevet.

Læs også: Spiloppens barnedåb

Barnedåb, Sank Hans Kirke  Sank Hans kirke
{Lille moster Asta er blevet gudmor og onkel Alix og faster Josette er blevet fadere}

Dåb Sank Hans kirke  Sank Hans Kirke barnedåb
{Under ceremonien i kirken var han (heldigvis!) den glade, milde (og savlende) lille mand, som han altid plejer at være}

Familiernes første møde

Det var en stor dag på mange måder. Ikke kun fordi vores aller mindste skulle døbes, men også fordi vores familier skulle mødes for første gang. Og her mener jeg ALLE vores familier. Både min fars familie, min mors familie og min svigerfamilie. Hvorfor vi havde inviteret hele 80 mennesker på denne helt særlige dag.

Efter ceremonien i kirken gik vi alle sammen over til restaurant mmoks, hvor festlighederne skulle foregå. Her fik vi serveret den mest fantastiske buffet, jeg nogensinde har set og smagt. Jeg kan faktisk slet ikke sætte ord på, hvor gennemført maden var. For selvom den var “voksen” og gourmet-præget, som lille moster Asta forklarede, så var det stadig fantastisk mad for også de helt små børn – som der i øvrigt var mange af!

Festligheder på restaurant mmoks i Odense

Vi havde bestilt en buffet, som Mads (køkkenchefen) fik frie tøjler til at bestemme. Da vi har kendt ham en del år nu ved vi, at det med mad og service, det har han altså virkelig styr på! Derudover var der fri bar, hvor man kunne hente øl, vand, vin og hvad man nu havde lyst til. Generelt drak folk ikke så meget, da det var søndag middag, og folk skulle på arbejde næste dag, men de fleste voksne tog et godt glas vin eller to til deres mad.

Barnedåb restaurant mmoks  Restaurant mmoks barnedåb
{En træt men glad lille mand}

Barnedåb mmoks  mmoks barnedåb
{Den frie bar blev udnyttet, og onkel Alix var hurtig til at hapse lillebror, efter den første lur i barnevognen iført dåbskjole}

Gourmet buffet og fri bar

Restaurant mmoks er ret stort, men ikke et åbent lokale. Hvilket jeg ret godt kan lide. Det betyder at der opstår små hyggekroge, hvor folk efter maden trak sig hen og mænglede med hinanden. Børnene rendte stort set frit omkring fra da vi kom, men det var også hele ideen med dagen; At det skulle være afslappet og lækkert. OG at hverken mig eller B, skulle røre en finger!

Læs også: Min anmeldelse af Restaurant mmoks

Buffet restaurant mmoks  Fri bar restaurant mmoks

Menuen hos Restaurant mmoks
Jeg har simpelthen fået så mange beskeder, kommentarer og mails angående barnedåben. Og rigtig mange af jer spørger til vores oplevelse hos Restaurant mmoks. Til de interesserede kan i nedenfor se hvad buffeten bestod af:
Det hjemmebagte
Surdejsbrød og croissant
Smør og marmelade
 
Det lette
Spinat med æg og smør ristede brød
Torsk med stegt broccoli og hollandaise
Røget laks med peberrod og radiser
Paté en Campagne med syltede sager
Byg cremet med mascarpone og persille
Grøn salat med Karl Johan creme
Det tunge
Sprød gris med kål og urter
Stegt kalv med vinaigrette   
 
Det søde
Luftige pandekager med mørk sirup
Skyr vendt med bagte rabarber og eddike
Gulerodskage med krydderier og syrlig friskost