Maria Vestergaard og hendes søn . Sushi og børn

Jeg er endelig ved at forstå, hvorfor det er, at man får to børn. Hvorfor det er, at flere børn sammen sommetider trives langt bedre, og hvordan det også kan gøre tilværelsen meget “nemmere” for os forældre.

Spiloppen og lillebror

For lillebror er total, fuldstændig og komplet forelsket i spiloppen, og det er helt fantastisk at opleve. Spiloppen er ganske vist også helt ubeskrivelig glad for sin lillebror, og svarer stadig i første omgang “storesøster”, når nogen spørger, hvad det er hun hedder. For den titel og ham, er hun virkelig glad for.

Men den måde lillebror kigger på spiloppen på, er total betagethed. Det er især når hun leger, fjoller, danser eller bare laver de der spilopmager ting, som er uforudsigelige, at han klukker af grin. Sådan helt ned i maven. Hans øjne søger hendes, ALTID. Og han kan hverken spise ved brystet eller almindelig skemad, når hun først er igang.

Børn spiser sushi . Børn og sushi
{Sushi picnic fra Umashi sushi i Odense – mit ude i skoven}

Vægt, højde og drøjde

Udover spiloppen er han også blevet rigtig glad for havregrød, boller i karry og frikadeller. Banan, mangomos og lactoluse mod hans lille mave, kan han dog ikke fordrage. Derudover er han stadig en lang dreng. Det ved jeg, fordi sundhedsplejersken netop har været her for et sidste besøg. Hvad han dog præcist vejede og målte, har vi som de anden gangs forældre vi nu engang er, fuldstændig glemt. Vi kan dog huske, at han vejede noget med 8,7kg, 8,5kg eller 8,9kg og var en del længere end gennemsnittet, stadigvæk.

Læs også:
Lillebror seks måneder
Lillebror fem måneder
Lillebror fire måneder
Lillebror tre måneder
Lillebror to måneder, 

Børn spiser sushi udenfor . Sushi picnic

Hvad der også skal nævnes er selvfølgelig, at B er gået på barsel. Så vi er stadig i noget der kan sammenlignes med en “sommer-ferie-stemning”. Jeg arbejder ganske vist, og læser til eksamen stadigvæk, men at de alle er herhjemme hele tiden gør altså tilværelsen en del hyggeligere. Derfor har jeg også ret svært ved at tage væk fra hjemmet, og jeg ammer ham også stadigvæk rigtig meget. Det er simpelthen så svært at afbryde den symbiose, man har været i med sådan et lille væsen, så jeg tager det i små ryk, så både ham og jeg kan følge med.