Dette indlæg kommer faktisk en anelse (for)sent. Det er nemlig lige før, at lillebror snart fylder syv måneder. MEN som den kasse-tænkende-person jeg er, så kan vi altså ikke springe en måned over. Det ville simpelthen ødelægge hele min verden – sagt med et glimt i øjet.
Farmand er gået på barsel
Man er først rigtig blevet mor, når man omtaler sin kæreste for “farmand”, ikke sandt? Det er på én og samme tid lidt pinligt, men også hyggeligt. “Farmand” er altså hvad han bliver kaldt af spiloppen, og derfor siger jeg det også. Og denne kære farmand, er nu gået på barsel. Jubiiii
Jeg kan simpelthen ikke få armene ned over, hvor overdrevent fedt, fantastisk, perfekt det er. Jeg arbejder godt nok stadigvæk, og har særligt i disse måneder utrolig meget at se til, da jeg b.la. har indgået et stort samarbejde med landbrug og fødevarer organisationen. Mega fedt. Så jeg kan godt forberede jer på, at der kommer til at blive snakket en masse om økologiske kyllinger her på bloggen i fremtiden.
..men at “farmand” er gået på barsel giver de hyggeligste morgener for os alle sammen, og da B er den perfekte hausfrau, sørger han for, at hjemmet er sublimt rent hele tiden. Derudover har han haft lillebror med på tur for aller første gang. De gik blot ned i byen, for at besøge lægen til et kort visit, men de var alligevel væk i fire timer. Det absolut længste, jeg har været væk fra min mindste mand. Det skar også ret meget i mit hjerte, da de gik ud af døren, og lillebror sendte mig lange sørgmodige blikke. (Læs: han var selvfølgelig utrolig glad, og slet ikke mærket overhovedet).
Så snart de havde forladt hjemmet mærkede jeg dog den mest fantastisk rus brede sig i kroppen. Jeg hoppede rundt i lejligheden, spillede musik, drak varm kaffe og nåede pludselig at holde to telefonmøder, udvikle tre opskrifter og vaske en omgang beskidt børnehavetøj. Nøj hvor var det herligt at prøve, og især fordi jeg havde fuldstændig ro i maven over, at han var sammen med “farmand”, og altså ikke blev passet af fremmede.
Læs også gerne: Lillebror fem måneder og lillebror fire måneder
{Lillebror og hans bedsteven som skulle bøde for, at han netop har fået to tænder i undermunden}
Mål, størrelse og vaniljeis
Jeg aner ikke hvad han måler og vejer. Vi har næsten ikke været til sundhedsplejerske med ham, fordi alt bare har gået så nemt med ham. Han er dog stadig en lang lille mand, der er blevet total fuldammet til han var seks måneder. Jep. Jeg er stolt, for min amning (især med den første), var også en kamp. Vi ammer stadig, men grød spiser han også meget af. Den første uge ville han ikke åbne munden, men det gik heldigvis ret hurtigt over.
Især igår aftes, som i øvrigt var min fødselsdag, smagte han vanilje is, som røg ret hurtigt ned. Jeg havde nu ikke forestillet mig, at min (kun!) 6,5 måned gammel baby skulle smage is i en så ung alder. Men spiloppen tilbød ham det imens vi et kort øjeblik kiggede væk. Hun mente det lignede majsgrød, og så måtte han jo gerne smage. Lillebror ELSKEDE det, og spiloppen lærte det på den hård måde, at det måske ikke er så hensigtsmæssigt at dele ud af sin gode vanilje is. Hun måtte nemlig spise resten af isen ude i køkkenet, fordi lillebror græd så meget, når han så den. En lille mand som vitterligt aldrig græder, men når han skal kæmpe for vanilje is, kan han åbentbart godt give lyd fra sig.