{Eftermiddags hygge med hjemmebag og varm kakao med skumfiduser}
“Nyd det”. Et begreb jeg kendte til som første gangs mor, men først har lært at sætte pris på som anden gangs mor. Lillebror er allerede blevet så stor; Siger “jaja jaja” og “mamma mamma” når han er sulten, står på gulvet uden støtte og traver vores gamle trægulv tyndt med gåvognen. Og så er han begyndt i vuggestue.
Mit lille vuggestue barn
{Mit store børnehave barn og lille vuggestue barn}
Spiloppen er med til at aflevere ham hver eneste morgen, og lillebror elsker det. Både at gå i vuggestue, men også alle de kys og kram, han får ved afsked. Hendes egen indkøring i (selvsamme) vuggestue for over to år siden var noget af et mareridt. Det tog ca. et halvt års tid, og pædagogerne snakker stadig om den konstante gråd og ulykkelighed. Heldigvis går det hele langt nemmere denne gang, og jeg henter og afleverer en glad dreng, der kun er der ca. fire timer om dagen. Sådan tænker jeg at blive ved. Også når jeg skal studere, hvis jeg altså kan få det til at hænge sammen. Jeg gjorde det ihvertfald dengang med spiloppen, så mon ikke det også kan lade sig gøre denne gang – med korte vuggestue dage.
Et barndoms hjem
Udover indkøring så bruger vores lille familie (især B) også utrolig meget tid og kræfter på et helt andet projekt, der er langt større. Vi har haft en del møder med vores bank, og i torsdags havde vi møde med vores advokat Anders Quistgaard, som vil hjælpe os igennem hele processen. Jeg kan godt lide at få min nattesøvn, også selvom det kan være svært med to små børn, der endnu ikke forstår begrebet af at “sove igennem” – heller ikke den store spilopmager! Men Anders sørger for, at det ihvertfald kun er vores børn, der holder os vågne om natten, og ikke bekymringer og spekulationer over de risici det alt andet lig er, at tage så mange penge op ad lommen.
I kan nok regne ud, at det har noget med et kommende hjem at gøre – et barndoms hjem, som vi ville bygge op. Fra grunden. Og vi glæder mig helt enormt meget til at tage jer med på rejsen..