Kulturelleforskelle hjemme hos os!

Ordet “kultur” har med tiden fået en negativ klang. Måske fordi ordet ofte høres i tæt relation til “kultursammenstød”, hvilket i virkeligheden er utrolig ærgerligt. Jeg elsker kulturer. Jeg elsker min egen, og jeg elsker at udforske andres kulturer. Det ses i særdeleshed i mit køkken, hvor jeg både eksperimenterer med mynte, falaffel og kikærter fra mellemøsten, basilikum, durummel og oliven fra sydeuropa, samt bønner, chili og majschips fra mellemamerika. Kultur er noget vi skal værne om, beundre og udforske. Det er ikke noget, vi skal være bange for!

Alle familier oplever kulturelle forskelle, når man vælger at leve sammen. Vi vokser nemlig op i forskellige familier, og måske kommer den ene part fra en familie, hvor man spiser risengrød inden anden bliver serveret juleaften, og måske kommer den anden part fra en familie, hvor man i alle dens generationer har gået på kostskole. Kultur er således både et begreb globalt, nationalt men særdeleshed også helt nede i de enkelte stuer.

Hjemme hos os er der også kulturelle forskelle. Forskellene er nok bare en del mere tydelige end hvis en sjællænder og en jyde skal leve sammen.

Alligevel så harmonerer vores kulturelle forskelle utrolig godt, og de har egentlig aldrig været en grund til hverken diskussioner eller skænderrier, – det skulle dog lige være klokken!?

Danskere går utrolig meget op i klokken. Det ved jeg, fordi jeg nu lever sammen med min kæreste, der oprindeligt kommer fra  Afrika, hvor man ikke på samme måde, kigger på ens armbåndsur én gang i sekundet ligesom man gør herhjemme. Deres kultur er ligesom i de fleste andre mere sydliggende lande (sydeuropa, mellemøsten, sydamerika, osv..) en del mere “afslappet”. Man spiser når man er sulten, man sover når man er træt, og det er også helt normalt at komme flere timer for sent til sociale arrangementer.

Jeg vil prøve at være mere konkret: I de fleste “danske-hjem” spiser man måske mellem 17.30-19.30, og i mange hjem er det endda ved samme tidspunkt hver eneste dag, at maden står på bordet. I min kærestes kultur kan man spise aftensmad kl. 16.00, men lige så ofte kl. 22.00. Man kigger slet ikke på klokken, og faste sengetidspunkter er derfor slet ikke et ord, der florerer på disse kanter.

Jeg kan især se kulturforskellene, efter vi har fået vores datter. I danmark kører et barns tilværelse nærmest efter et skema. Det fungerer, men der er heller ikke meget, der er overladt til tilfældighederne! Baby’er på 10 måneder sover måske en formiddagslur og en eftermiddagslur, spiser 5-6 måltider, hvoraf det sidste bliver indtaget kl. 17.30, og putning begynder kl. 19.30. Hvis familien skal på tur, eller barnet ikke gider sove, så skrider hele planen, og “rytmen” er ødelagt. (dvs. verdenen bryder sammen!)

Jeg elsker at snakke og høre min svigermor fortælle om, hvordan man i hendes kultur har opfostret børn, og især de helt små. Hun kender absolut ikke til ordet “rytme” i forbindelse med børns ve og vel. Børn bliver lagt til at sove når de er trætte, og spiser når de er sultne. Det kan egentlig ikke siges mere enkelt end det. Jeg kunne absolut ikke forestille mig, at hun ville kigge på uret inden hun skulle putte et barn, eller tage tid på, hvor lang tid barnet sov. Det gør vi i Danmark. Og ærlig talt. Så kan det godt være lidt for meget nogle gange!

På den anden side så fungerer det. “Vi danskere” er også meget lidt impulsive og heller ej udadvendte, så der banker ikke lige 40 uventede gæster på døren, der skal laves mad til og hygges om. Vores skema- eller rytmeanlagte hverdag om man vil, kan derfor fungere, fordi alt er forudsigeligt, og alt bliver planlagt ned til mindste detalje.

Jeg er dansker, og jeg vil altid kigge på klokken inden jeg putter min datter om aftenen, men jeg elsker også at høre og forstå, hvordan man i andre kulturer vælger at leve. Det er en gave at opleve og leve sammen med en mand af en anden kulturel baggrund end min egen, og ofte giver det anledning til både gode samtaler, men også de bedste grin!