Jeg har ikke fået skrevet “Barnets bog” med nogle af børnene. Hvilket jeg egentlig godt kan ærgre mig en anelse over, at jeg ikke er så god og kreativ til sådan noget. For tiden går så stærkt, og man glemmer alt om deres gøren og kunnen så hurtigt igen. Heldigvis har jeg berettet herinde fra både spiloppe og lillebrors spæde tid, og jeg nyder sommetider, at kigge tilbage i arkivet og minde deres babytid. Derfor var jeg heller ikke i tvivl om, at der også skulle skrives om lillesøster, som nu har fået navnet “Knirke” pga. hendes knirke lyde. Som i ved, er det ikke hendes rigtige navn, men det holder vi for os selv, ligesom med de andre to.

Den første uge med lillesøster

Da jeg havde født lille Knirke, tog vi hjem igen efter allerede fire timer. Vi havde det simpelthen så godt, at vi ikke så nogen grund til at være på hospitalet længere tid end højst nødvendigt. På vejen hjem købte vi morgenbrød og kage, som vi vækkede huset med.

Den første uge tilbragte jeg stort set i sengen sammen med hende. Vi havde næsten ingen barsels gæster, og dem vi havde, var ikke egentlige gæster, men især Bjørnens nære familie, der kom for at hjælpe os med hjemmet og de to større krudtugler. Det eneste jeg lavede, var derfor blot at amme, amme og atter amme. Første døgn sov hun det meste af tiden. Andet døgn var hun blevet enormt sulten, og jeg havde stadig kun råmælk i brysterne, så natten mellem anden og tredje døgn, ammede jeg i nærheden af fyrre gange. Jeg lagde hende simpelthen bare til, og til og atter til. Næste morgen vågnede jeg så op til et par enorme silikonelignende bryster indeholdende mælk, som atter gjorde hende veltilpas igen. Lige præcis den nat var hård. Fuldstændig ligesom med mine andre børn, og knirke var utilfreds, små urolig og grædende indtil mælken løb til. Det er dog heldigvis noget jeg har prøvet før, så jeg vidste også, at man blot skal holde ud, og barnet sagtens kan “holde” til det.

Søskende jalousi

Imens jeg ammede, puslede og sov i sengen den første uge, så var de store børn sammen med bjørnen. Jeg tror egentlig ikke, at de mærkede den store forskel, fordi de har været i vuggestue og børnehave på samme måde, som de plejer, og når de kom hjem, så sov deres nye lillesøster altid. Hun sov faktisk rask væk 20-22timer i døgnet de første to uger, hvilket også bare gjorde, at de gradvis vænnede sig til hende. Og nu hvor det er en måned siden hun blev født, så er det som om, at det er det allermest naturlige i hele verden, at hun er her. Både for os forældre, men især også for de to store.

Spiloppen er enormt glad for hende, og udtrykker hendes kærlighed med kys, kram og de sødeste ord. Lillebror betragter hende nærmere som en “dukke”. Han kalder hende “baby” kysser og krammer hende også når spiloppen gør det, men ellers er det ikke fordi, at han er synderligt interesseret i hende. Jalousi er heldigvis heller ikke noget, som vi mærker til endnu, men det kan selvfølgelig sagtens nå at komme.

Lillebror kan dog godt begynde at brokke sig, når jeg ammer eller kysser lidt for meget på Knirke, men det går ret hurtigt over, når jeg tager ham op til mig. Jeg husker faktisk familiedynamikken langt værre, dengang spiloppen blev storesøster for første gang. Der kom en decideret “reaktion” fra hende. Hun var grænsesøgende og meget ked af det i flere måneder. Så det har jeg virkelig frygtet denne gang. Jeg tænker dog, at det er en fordel, at lillebror er vant til at dele mig med spiloppen, og derfor går det nok også lidt bedre denne gang.

Amning og søvn

Selvom hun sov det meste af tiden væk de første uger, så ammede jeg hende meget. Hun meldte sig egentlig ikke særlig tit, men jeg lagde hende til brystet virkelig ofte alligevel. Hvilket nok var en gang i timen i dagstimerne, så jeg på den måde sikrede mig, at min mælkeproduktion kom ordentlig igang. Om natten vækkede jeg hende dog ikke, og hun er klart den af mine tre børn, der indtil videre har sovet længst tid uden amninger. Jeg ammer faktisk kun mellem 1-2 gange om natten, og det har jeg gjort, siden hun blev født. Aldrig har jeg oplevet noget lignende, og jeg må indrømme, at jeg ret hurtigt er blevet forvendt med den gode nattesøvn.

De sidste par dage har dog været lidt anderledes. Hun er langt mere opmærksom nu, og virkelig meget vågen i forhold til førhen. Og om natten har hun også været en anelse små urolig, og vil pludselig gerne have sutten at falde til ro med. Det har hun nemlig ikke gjort før nu.

Tigerspring – 5 uger

Lige præcis “tigerspring” var ikke nået jeg “troede” på med spiloppen, som også havde kolik og græd altid. Det var dog lige indtil jeg fik hendes lillebror, at jeg opdagede, hvor ufattelig præcis det passede på ham. At han ændrede sig på den ene eller den anden måde i forhold til søvn eller amning, og måske opførte sig anderledes end han plejede med at græde eller være urolig.

Det samme synes jeg allerede gør sig gældende med lille Knirke. Fra den ene dag til den anden, ville hun ikke rigtig sove, ammede mere, klynkede lidt over det hele, og vågnede også en del mere om natten. Samtidig kan jeg også se, at hun nu er blevet langt mere opmærksom. Reagerer på lyde, lys og berøringer på en helt anden måde end hun gjorde før. Så det er nok derfor, at søvnen driller lidt, når sådan en som lillebror står og råber ved siden af eller hiver hende i ørerne (ja, det kan han desværre vældig godt lide at gøre).

Længde og vægt

Lille Knirke havde tabt sig 2% på 4. dagen, så det var simpelthen så fint, og hun var derfor den af mine børn, der tabte sig mindst efter fødslen. To gange har vi haft besøg af sundhedsplejersken, hvor hun har taget imellem 200g og 250g på om ugen. De sidste par uger synes vi dog, at det virkelig har taget fart med dobbelthage, runde kinder og deller ved inderlårene, så det bliver lidt spændende at se, om vægtkurven har taget et ordentlig ryk opad, som vi spår.

Følg mig rundt