Kartoffelpizza med rosmarin og mozzarella

Kartoffelpizza  Kartoffel pizza
En klassisk, hvid kartoffelpizza er uden tvivl en af mine yndlings pizzaer. Den er uhyre simpel, men de få ingredienser spiller fantastisk sammen.

Klassisk hvid kartoffelpizza

De sidste par uger i min graviditet, har jeg haft vandvittig meget lyst til kartoffel pizza. Som jeg fortalte om på instagram forleden dag, så er det som om, at når man bliver gravid, så bliver ens lyst til bestemte fødevarer eller retter forstærket med en faktor 100 eller mere. Det er ihvertfald sådan det føles, når jeg nærmest ikke har kunnet tænke på andet end hjemmelavet kartoffelpizza med rosmarin, havsalt og bøf mozzarellaost.

Inspiration til pizza opskrifter: Den bedste fuldkornspizza og Simpel pizza med gedeost

Pizza med kartofler  Pizza med kartoffel

Kartoffelpizza – den bedste vegetarpizza

Når vi laver hjemmelavet pizza herhjemme, så er det altid en almindelig pepperoni pizza, der også bliver serveret. Det er mine børn og mands absolut favorit. Dog fandt vi ud af i torsdags, da jeg også serverede hjemmelavet kartoffel pizza, at lillebror på blot 15 måneder, er helt pjattet med denne hvide pizza. Pizzaen er også ret mild i smagen, og passer sig derfor perfekt til baby og børne munde. Hvis man vil pifte kartoffelpizzaen lidt op, så kan man tilføje en god olivenolie eller basilikumpesto efterfølgende på pizzaen, når den er bagt. Det smager også helt fantastisk sammen med kartoflerne.

Opskrift på kartoffelpizza med rosmarin

Kartoffelpizza med rosmarin og mozzarella ost
 
Forfatter:
 
Ingredienser
  • Til ca. en kartoffelpizza:
  • Hjemmelavet pizzadej
  • 4 store kartofler
  • 1-2 pakker bøf mozzarella (jeg bruger ca. 1,5)
  • Flagesalt
  • Frisk rosmarin
Fremgangsmåde
  1. Lav pizzadejen
  2. Tænd ovnen på 250 graders varmluft. Brug evt. en pizzasten
  3. Rul pizzadejen ud til en stor pizza
  4. Riv kartoflerne på en mandolinjern eller skær dem i fine og tynde skiver
  5. Placer pizzabunden på et stykke bagepapir
  6. Fordel kartoflerne på pizzabunden
  7. Fordel mozzarella osten på pizzaen og bag kartoffelpizzaen i en 250 graders forvarmet ovn (varmluft) i ca. 10min eller til den er blevet let sprød
  8. Drys med havsalt og frisk rosmarin

 

Del på print

8 kommentarer til “Kartoffelpizza med rosmarin og mozzarella”

  1. Wow nogle opskrifter og flotte billeder. Tak for al din inspiration:-) Har tilfældigvis læst om økologisk rosmarinolie på castorolie.dk og nu bestilt sådan en olie.
    Har du erfaring med at bruge olie i stedet for rosmarin krydderi. Kan det gå an på fx denne kartoffelpizza?

    1. Tusind tak fordi du fandt din vej herind. Det gør mig simpelthen så glad!:) Hvor lyder det spændende med rosmarinolie. Jeg er sikker på, at det er enormt lækkert på kartoffelpizza. Så det ville jeg ikke holde mig tilbage med at prøve.

      Kh Maria

  2. Hej Maria. Skal helt sikkert prøve denne lækre pizza snart. Skal kartoflerne ligge i et lag, eller kan de godt ligge flere ovenpå hinanden..? Tænker om de bliver bagt ordentligt i flere lag..?
    Mvh Pia.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *