Kanelsnegle kage

Kanelsnegle kage

Hjemmelavet kanelsnegle kage er små kanelsnegle, der er placeret tæt i en bageform således, at de samler sig til en stor kage, når sneglene bliver bagt i ovnen. Remonce fyldet der består af kanel, brunfarin og smør, bliver i kanelsneglene, fordi de bliver placeret tæt sammen. Ligesom kagerne forbliver utrolig bløde og saftige.

Inspiration til klassiske kager: Kanelsnegle og Brownie

Opskrift på kanelsnegle kage

Kanelsnegle kage

Kanelsnegle kage

Udskriv Pin
Forb. tid: 2 timer
Tilb. tid: 15 minutter
Antal: 2 kanelsnegle kager

Ingredienser

Kanelsnegle:

  • 50 g gær
  • 2 dl sødmælk
  • 100 g sukker
  • 125 g stuetempereret smør
  • 1/4 tsk. salt
  • 500 g hvedemel

Remonce:

  • 125 g stue tempereret smør
  • 125 g brun farin
  • 1-2 spsk. stødt kanel
  • 1 æg til pensling

Glasur:

  • 200 g flormelis
  • 1/2 dl koldt vand

Sådan gør du

Kanelsnegle kage:

  • Lun mælken til den er ca. 25 grader varm
  • Opløs gær og sukker heri
  • Tilsæt stue tempereret smør, salt og hvedemel lidt ad gangen
  • Ælt dejen godt igennem til den er smidig og glat. Brug gerne en røremaskine
  • Lad dejen hæve lunt og tildækket i ca. 60min
  • Del dejen i to og rul hver dej stykke ud til en rektangel

Remonce:

  • Bland blødt smør med kanel og brunfarin til en ensartet masse
  • Fordel halvdelen af remoncen på den ene rektangel og rul dejen til en aflang pølse
  • Skær pølsen ud i skiver og placer kanelsneglene i en bageform beklædt med bagepapir eller smurt med smør. Sneglene skal placeres ca. 1 cm fra hinanden
  • Pensl kanelsneglekagerne med sammenpisket æg og bag dem ved 180 graders varme, varmluft i ca. 15min eller til kagerne er let gyldne og gennembagte.

Glasur:

  • Bland ingredienserne til glasuren godt sammen og fordel det ud på de afkølede kager

Kanel snegle

Sneglekage med remonce

Klassiske kanelsnegle bagt selvstændigt på en bageplade med en gavmild mængde remonce er noget, de fleste mennesker nyder i ny og næ, men hvis man ikke har prøvet en kanelsneglekage, så er det værd at prøve. I og med at kagerne bliver bagt tæt op ad hinanden i et fad eller bageform, så holder kagerne også på væsken, der ikke fordamper væk i samme omfang som almindelige kanelsnegle. Derudover bliver siderne heller ikke bagt sprøde, og man får derfor en utrolig blød og saftig kage, der holder sig frisk i meget lang tid. Faktisk er det værd at overveje hver eneste gang, at man skal bage kanelsnegle, at placere dem på denne måde, da opskriften stort set er den samme alligevel.

Inspiration til klassiske kager: Cookies og Drømmekage

Kanelsneglekage

Tips og gode ideer til kanelsnegle kage

  • Bagetid: Det er altid vigtigt at huske, når man følger en opskrift, at bagetiden kan variere alt efter hvilken ovn man har. Det kan nemlig være meget forskelligt, hvor lidt eller hvor meget ovnene varmer.
  • Bageform: En helt almindelig springform kan bruge til at bage en kanelsnegle kage, men man kan også bruge en tærteform, som er blevet benyttet på dette billede.
  • Glasur: Det er absolut ikke nødvendigt at pynte sin kanelsneglekage med glasur. Ligesom man også kan gå skridtet videre, og pynte sneglekagen med smørcreme eller lignende.

Inspiration til sneglekager: Chokoladesnegle og Marcipansnegle

Del på print

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering