Opskriften på julekringle er sponsoreret af Finax
Julekringle  Julekringle med marcipan

Overraskende nem julekringle

Det var faktisk allerførste gang, at jeg her for et par uger siden prøvede, at bage og kreere en julekringle. Jeg troede nok, at det var en smule svært, og dét der med at samle dejen til en kringle med tilhørende fyld, skræmte mig. Opskrifterne på min blog er jo altid nemme, lette og overskuelige, da det er den mad- og bagekunst, som jeg bedst selv kan lide, og derfor havde jeg også længe sprunget let og elegant og kringle bagningen.

Det ærger mig dog, at jeg først i denne jul har fået taget mig sammen til, at bage sådan en julekringle. For nøj, hvor smager det bare godt, og nøj hvor er det bare overraskende nemt og lige til at lave; Lige noget for mig, der har hundrede bolde i luften på én gang, samt en baby på den ene arm og en tumling i den anden.

Julekringle med appelsin  Jule kringle

Opskrift på julekringle med marcipan

Som i alt andet bagværk, har jeg selvfølgelig brugt Finax’ gode danske kvalitetsmel. Jeg har både bagt julekringlen med Finax’ almindelige hvedemel samt med Finax’ kage hvedemel, og begge dele ender ud i et virkelig flot resultat, hvor min familie og jeg, faktisk ikke kunne smage den store forskel. Til mere luftige kager og især småkager og cookies, er der dog ingen tvivl om, at kage hvedemelet gør bagværket en anelse bedre.

Det nye kage hvedemel har nu været på markedet i nogle måneder, og i samarbejde med Finax har jeg allerede bagt chokoladekage, æblemuffins, blommekage og honninghjerter med deres nye slags hvedemel, og så selvfølgelig også denne julekringle med marcipan og appelsin.

Julekringle opskrift  Jule kringle med marcipan

Julekringle med marcipan og appelsin
 
Forfatter:
 
Ingredienser
Ingredienser til en julekringle:
dej:
  • 20g gær
  • 80ml mælk
  • 1 æggeblomme
  • 20g sukker
  • 1 tsk salt
  • ½ tske kardemomme
  • 300g hvedemel
  • 150g smør
remonce
  • 100g marcipan
  • 100g sukker
  • 100g blødt smør
  • fintrevet skal af øko appelsin
pensling:
  • 1 æggehvide
  • 25g perlesukker
  • 25g mandler
Fremgangsmåde
  1. Rør gær ud i mælk.
  2. Tilsæt sukker, salt, kardemomme og æggeblommer
  3. Tilsæt det bløde smør
  4. Tilsæt mel lidt ad gangen og ælt dejen rigtig godt igennem
  5. Lad dejen hæve lunt og tildækket
  6. Lad dejen hæve lunt og tildækket i ca. 60min hvor imens remoncen laves:
  7. Rør/mos alle ingredienserne sammen til remoncen
  8. Rul dejen ud 100*15cm på et bord drysset med en smule mel
  9. Fordel remoncen langs hele julekringlen i midten
  10. Fold dejen ind over midten og form kringlen
  11. Bær kringlen over på en bageplade beklædt med bagepapir
  12. Pensl med æggehvider og drys med perlesukker og hakkede mandler
  13. Bag julekringlen i ovnen ved 180 graders varme (varmluft) i ca. 15-20min
  14. Lad kringlen køle helt ned inden servering