Opskriften på jordbærtærte indeholder reklame for Finax
Jordbærtærte . Jordbær tærte
Jordbærtærte er en sand klassiker, som jeg nyder at servere og spise hver evig eneste sommer. Det rimer simpelthen så godt på dansk sommer.

Jordbærtærte med creme

Denne opskrift på jordbærtærte er en ren klassiker. Der er absolut ingen nyfortolkning, genfortolkning eller overfortolkning i udførelsen af kagen. Den er lavet helt traditionel og almindelig, men absolut ikke kedelig. For det vil jeg vove og påstå, at sådan en jordbærtærte ikke kan blive. Især ikke når den laves med nye og danske jordbær. Se, det er sommer for mig.

Inspiration til andre opskrifter med jordbær: Jordbærsalat med fetaost og marinerede jordbær med vaniljeis

Jordbær tærte opskrift . Jordbærkage

Opskrift på klassisk jordbærtærte

Jeg har faktisk ikke helt fundet ud af forskellen på en jordbærtærte og en jordbærkage, men jeg gætter på, at det må være højden på kagen, der gør den store forskel. Begge slags bunde kan man jo lave med en mazarinbund, som i øvrigt smager fantastisk, og begge slags kager, skal der jo jordbær på toppen på.

Hvis man ønsker jordbærtærten højere og cremen mere luftig, så kan man vende vaniljecremen i flødeskum. Det giver netop en god højde på ens jordbærtærte, så den bliver ligesom bagerens jordbærkage. Dog hundrede gange bedre. For den er nemlig hjemmelavet og hjemmebagt med en masse hjemme kærlighed. Og det giver altså ekstra smag til alt slags bagværk.

Jordbær kage . Klassisk jordbærkage

Jordbærtærte i samarbejde med Finax

Den klassiske sommerkage er lavet i samarbejde med Finax, for jeg har nemlig endnu engang bagt med deres gode kage hvedemel. Hvilket gør tærtebunden ekstra luftig og saftigt, og i øvrigt arter sig så godt til sådan en jordbærtærte, man helst ikke vil have for tung. Jeg kan derfor love jer for, at man sagtens kan spise to stykker af tærten i streg, uden det bliver for meget af det gode. Så godt smager den!

Kage hvedemelet forhandles fast i Bilka, Føtex og nemlig.com, men jeg ser det også altid nede i min lokale Netto. 

Hvis man ikke lige har fået fingrene i kage hvedemelet fra Finax, så kan man selvfølgelig sagtens bruge deres almindelig hvedemel til at bage jordbærtærte med, der på samme måde er af rigtig god kvalitet og dansk produceret.

Jordbærtærte med creme

Jordbærtærte med vaniljecreme
 
Forfatter:
 
Ingredienser
Tærtebund:
  • 100g koldt smør
  • 2 spsk. flormelis
  • 180g kage hvedemel
  • 1 æggeblomme
Mazarinfyld:
  • 100g smør
  • 80g marcipan
  • 100g sukker
  • 2 æg
  • 40g hvedemel
Fyld:
  • ca. 350g jordbær
  • 50g mørk chokolade
Vaniljecreme:
  • 2 æg
  • 4 spsk. sukker
  • 2 spsk. majsstivelse
  • 3 dl. sødmælk
  • Kornene af en vaniljestang
Fremgangsmåde
Tærtebund:
  1. Skær smør i små tykker og smuldr det med kagehvedemel
  2. Tilsæt flormelis og æggeblomme og saml dejen godt sammen
  3. Placer dejen i en tærteform og tryk den godt op ad kanterne
  4. Lad dejen køle ned i køleskabet i ca. 60min
  5. Prik huller i tærtebunden med en gaffel lidt tilfældige steder
  6. Forbag tærtebunden i ovnen ved 200 graders traditionel ovn i ca. 10min
Mazarinfyld:
  1. Pisk smør, sukker og marcipan godt sammen med en elpisker.
  2. Tilsæt æg og mel og pisk det yderligere
  3. Placer mazarindejen i den allerede forbagte tærtebund og bag den endnu engang i ovnen ved 175 grader traditionel ovn i ca. 20min
  4. Hak den mørke chokolade fint og fordel den ud over den varme kage og lad det smelte.
  5. Lad kagen køle helt af i formen placeret på en bagerist
Vaniljecreme:
  1. Del vaniljestangen i to og skrab kornene ud.
  2. Put det i en gryde sammen med mælk og lad det koge under grundig omrøring
  3. Pisk æggeblommer og sukker hvidt og luftigt
  4. Tilsæt maizena og vend det blot rundt i blandingen
  5. Hæld den kogende mælk i æggemassen og pisk samtidig
  6. Hæld til sidst hele blandingen tilbage i gryden og varm det op under meget kraftig omrøring
  7. Lad den koge højst et par minutter til vaniljecremen har den rette konsistens
  8. Stil vaniljecremen tildækket i køleskabet og lad den køle helt ned
  9. Pisk fløden til en let og luftig flødeskum og vend den i vaniljecremen
  10. Fordel vaniljecremen på tærtebunden
  11. Skær jordbærerne i kvarte og placer dem ud over hele tærtebunden