Annonce for Primigi

“Ikke lige nu, min skat”, “Når lillebror har sovet lur”, “Måske i weekenden”

Jeg kan faktisk blive en anelse sørgmodig i dette øjeblik, hvor jeg skriver ovenstående citater ned. Sætninger min lille datter, som ikke er så lille længere, meget ofte siger, og som jeg gang på gang på aller bedste vis, må afvise på den kærligste måde, jeg kan komme i tanke om.

Min store spilopmager

Hun vil så meget og kan pludselig også så meget. Hun spørger til sin verden “Mor, hvordan fødte Gud Jesus, hvis han er faren, og han ingen tisse kone har”, og hun vil ofte langt hellere lege med sine kammarater i børnehaven, end hun vil sidde på skødet af os. Alligevel er det også ofte, at vi må udskyde og sågar afvise hendes forespørgsler, fordi det simpelthen er så besværligt og for stort et arrangement, når hun har to mindre søskende. Hun er derfor sjældent i biografen, svømmehallen eller andet sjovt som 4-årige kan finde ud af. Til gengæld prøver vi ihærdigt at være nærværende og sjove forældre i de aktiviteter, som er nemme(re) at lave hele familien sammen.

En tur i skoven med nye vinterstøvler

Dette er ofte madlavning eller en tur i skoven. Sidst nævnte gjorde vi i weekenden, hvor de store krudtuglers vinterstøvler fra Primigi blev testet og ikke mindst godkendt. Det har faktisk også været lidt af en projekt at finde frem til de helt rigtige vinterstøvler, da der lige pludselig er en hel familie, som har en mening, og noget at skulle have sagt. Min mand er fysioterapeut og går utrolig meget op i børnenes bevægelse, og om skoen har et glidsikkert underlag, som fordrer at børnene kan klatre i træer og løbe stærkt ned af skovskranter. Jeg selv er blot fortaleren for praktiske vinterstøvler, der kan klare mudder, sjask og en tur i vaskemaskinen, og derfor helst ikke skal have for meget prinsesselir på sig i form af palietter og glimmerstof. Heldigvis har det italienske mærke, Primigi et virkelig stort udvalg, og noget for alle slags fødder og præferencer. Derudover har Primigi netop specialiceret sig i børnefodtøj siden 1976, og deres sko er af virkelig god kvalitet, om det så er de første gå-sko, sneakers eller vinterstøvler som her.

Spiloppen fandt derfor utrolig meget glæde i at tage i skoven og afprøve sine nye vinterstøvler. Heldigvis. Og så håber jeg, at vi med tiden kan lave flere aktiviteter, som f.eks en biograftur, der fordrer netop hvor hun er – aldersmæssigt.

Hvorfor jeg lige nu, ikke vil have flere børn

Dette er faktisk også den største grund til, at jeg på nuværende tidspunkt slet ikke har lyst til at få flere børn. Ikke fordi jeg synes, at det er for hårdt med blebørn og natamninger, men simpelthen fordi jeg savner nærværet med (især) min store pige, og at have hende på to-mands-hånd, og hvis vi skulle få endnu et barn en dag, så vil det også endnu engang tage tid fra sådanne aktiviteter, som større børn kan. Så lige nu glæder jeg mig over de tre fantastisk skabninger, som vi har fået os, samtidig med at jeg glæder mig til alle de aktiviteter og ikke mindst rejser, vi skal have sammen i fremtiden.