Hjemmelavet rødkål  Varm rødkålssalat
Hjemmelavet rødkål er et must til både juleaften og Mortens aften, hvis man spørger mig. Og sådan tror jeg egentlig, at det er i de fleste danske hjem.

Varm hjemmelavet rødkål

Det er nogle helt fantastiske minder, sådan en hjemmelavet rødkål kan få frem. Minder fra især min barndom, hvor min mormors gammeldags, danske mad var det vigtigste samlings punkt under alle begivenheder. Det danske ord “hyggeligt” beskriver nok allerbedst disse aftener, hvor familien var samlet, og min mormor kokkerede hendes berømte retter. Jeg elsker at mindes disse stunder.

Som tidligere nævnt var og er varm rødkålssalat selvfølgelig et vigtigt element, når menuen står på ande-, flæske- eller gåsesteg. Og nu hvor jeg selv er blevet voksen, så er jeg også selv i højere grad, begyndt at lave den gammeldags, danske, tilbehørs ret – hjemmelavet rødkål.

Inspiration til tilbehørs retter: Vintersalat med aubergine, Grønkålssalat med fetaost og Rodfrugter bagt med timian

Varm rødkål  Varm hjemmelavet rødkål

Opskrift på hjemmelavet rødkål

Hjemmelavet rødkål kan laves på utrolig mange forskellige måder. Og jeg kan forestille mig, at hver familie har deres grund opskrift. I min familie er den hemmelige ingrediens, andefedt, da dét netop er det vi altid spiser, til juleaften og Mortens aften. Vi smager simpelthen rødkålen til med andefedt lige inden serveringen, og det smager helt fantastisk. Derudover bruger vi ribssaft, æbleeddike og en smule nelliker, som også giver smag og varme til rødkålen.

Hjemmelavet rødkål med ribssaft
 
Forfatter:
 
Ingredienser
  • 1kg rødkål
  • 1 madæble
  • 2 dl ribssaft
  • 1 dl balsamico eddike eller æble eddike
  • 4 hele nelliker
  • steges med 20g smør
  • smages til med andefedt, salt og sukker
Fremgangsmåde
  1. Snit rødkålen fint
  2. Skræl æblet og skær det i tern
  3. Læg kål og æblestykker i en gryde med ribssaft, nelliker og balsamico eddike
  4. Kog rødkålen ved svag varme under låg i ca 1 time
  5. Fjern låget de sidste 10min, og lad væden fordampe
  6. Smag til med sukker og salt
  7. Tilsæt smør og evt en smule fedt fra stegen
  8. Tag nellikerne fra den hjemmelavet rødkål og server