Havregrynsboller – koldhævede boller

Havregrynsboller Havregryns boller
Havregrynsboller kan redde min morgen hver eneste gang. Bollerne er bestandige og sunde, men alligvel lette og bløde på samme tid. Derudover passer havregrynsboller sig især til morgenmad, men også frokost, og eftermiddag kan jeg og min familie finde på, at spise den gode bolle med havregryn.

Inspiration til bolle opskrifter: De bedste grovboller og Bløde gulerodsboller 

Koldhævede havregrynsboller

I en travl hverdag er det meget sjældent, at jeg har tiden til at slå en bolledej samme, lade den hæve, forme bollerne, og til sidst bage havregrynsbollerne i en kontinuerlig proces uden at et bleskift, putning til middagslur eller noget andet, der forstyrrer hele processen. Jeg er derfor ret glad for alt, hvad der hedder koldhævning. Det betyder nemlig, at jeg kan lave dejen om aftenen, og lade den hæve natten over. Næste morgen mangler bollerne blot at blive bagt, og familien kan nyde godt af hjemmebag fra morgenstunden. Især i min barsel har det været uundværligt, da jeg har haft mange barselsgæster og mødregruppe besøg tidlig formiddag. Opskriften jeg nu vil dele med jer på hjemmebagte havregrynsboller, er en af mine favoritter, og som jeg derfor ofte bager. Denne opskrift på havregrynsboller mætter godt pga. havregrynene, og får en karakteristisk smag grundet honningen.

Maria Vestergaard Koldhævede boller

Opskrift på havregrynsboller

Desuden kan man jo sagtens pynte sine havregrynsboller med for eksempel havregryn, frø eller kerner. Man kan også sagtens bage havregrynsbollerne uden at koldhæve bollerne. Hvis du ønsker dette, så brug blot 25g gær og lad havregrynsbollerne hæve i 1-2 timer i stedet på køkkenbordet.

Inspiration til bolleopskrifter: Ølandsboller

Maria Vestergaard i køkken Boller koldhævede

Havregrynsboller - koldhævede boller

Udskriv Pin

Ingredienser

  • 8 dl lunken vand
  • 10 g gær
  • 1 tsk. honning eller sukker
  • 1 tak. salt
  • 2 spsk. Oliven olie
  • 700 g hvedemel
  • 200 g havregryn
  • kerner eller havregryn til pynt

Sådan gør du

  • Opløs gær i vand og tilsæt honning og salt
  • Tilsæt olivenolie og dernæst havregryn og hvedemel lidt ad gangen. Ælt dejen godt igennem og gerne på en røremaskine ved høj hastighed i ca. 10min til dejen slipper skålen
  • Lad bolledejen hvile i køleskabet natten over
  • Næste dag hældes dejen ud på et bord og dejen skæres ud i boller vha. en bagespatel. bollerne ud på en bageplade vha. 2 skeer. Bollerne skal altså ikke formes, og får derfor et rustikt udseendet.
  • Placer bollerne på en bageplade beklædt med bagepapir og drys med havregryn
  • Bag dem ved 200°ca. 18-20min i en forvarmet ovn (varmluft).

Er du glad for mine opskrifter? Få 100 af mine bedste opskrifter på aftensmad i min nye kogebog MIT FAMILIEKØKKEN. Så løber du aldrig tør for nemme aftensmadsideer. KØB BOGEN LIGE HER.
Psst. Modtager du (ganske gratis) min ugentlige madplan med indkøbsliste? Madplanen vil spare dig tid på planlægning og indkøb. TILMELD DIG LIGE HER

Hjemmebagte boller med havregryn

Som ovenfor beskrevet, så behøver man selvfølgelig ikke at koldhæve sine havregrynsboller ligesom man også sagtens kan spise dem til frokost og ikke blot morgenmad. I den forbindelse kan det i særdeleshed anbefales at smøre sin fuldkornsbolle med hjemmelavet æggesalat eller tunsalat. Begge dele er noget mine børn stornyder at få til frokost. Sommetider pakker vi også madkurven, og tager ud i det fri og spiser vores hjemmebagte boller.

 

 

77 kommentarer til “Havregrynsboller – koldhævede boller”

    1. Jeg har lige forsøgt mig med opskriften, og fik 15 ret store boller ud af det. Og stor ros for bollerne 🙂

  1. Er det med vilje at din tekst “hopper” med meget jævne mellemrum? Jeg har ikke tålmodighed til at finde tilbage hele tiden.’

          1. 5 stars
            Jeg laver dem på tørgær bruger Ca en halv pose og de bliver mindst lige så fantastiske. Hæld tørgær i og lad det ligge 5 min I vandet inden du rører det sammen med honning og de øvrige ingredienser.

  2. Har lige din krydder kage i ovnen og vil prøve disse boller.
    Ja teksten hopper men kommer straks retur på samme sted igen. (iPhon 5)
    Min udfordring er at bage uden gluten engang imellem til mig selv. Men det skal resten af familien jo ikke lide under.
    TAK ! for at dele ??

    1. 5 stars
      Fantastisk! Enkel, nem og lækker opskrift, taaak. Har testet den… mums… sunde, bløde og “svampede” boller med god smag og meget lidt arbejde. Erstattede ca. en tredjedel af hvedmel med fuldkornsmel og brugte en fjerdedel af en pakke gær. Tog den ud af køleskabet mens ovnen blev i den rigtige temperatur og æltede et andet brød. Er så glad for din opskrift.

      1. Sikke en dejlig kommentar! Hvor er jeg glad for, at opskriften faldt i god jord, og ikke mindst for at du tog dig tid til at skrive så hjertevarm en besked. Tak!

        Mvh Maria

      2. Hej Maria ☺️
        Jeg har lige rørt dejen til bollerne sammen.
        Men skal luften ud af den efter hævning, inden man former bollerne med skeer? Den vil jo automatisk falde sammen, når man begynder at stikke skeer i den, men er det nok?
        Venlige hilsner Pia

      1. Har prøvet et par andre koldhævede opskrifter hvor jeg bagte af den 2 dage efter hinanden og havde lavet dejen fredag aften så vil jeg også tro denne kan.

  3. Sara Birk Varberg Ervolder

    5 stars
    Super opskrift har længe været på jagt efter en god koldthævet dej der giver bløde saftige boller – og denne er spot on – tak

  4. 5 stars
    Bager dine boller igen og igen. De er mega nemme at lave og slår aldrig fejl ❤ tusind tak for at dele!

  5. 5 stars
    De allerbedste koldhævede boller. Jeg har prøvet andre opskrifter, men kun denne fungerer for mig. De bliver fantastiske, og alle jeg serverer dem for, roser dem. Mums.
    Jeg drysser groft salt og rosmarin på bollerne inden bagning, hvis de skal bruges til pålæg. Hvis de skal spises med tandsmør og med en kop kaffe ved siden af, kan man med fordel putte lidt kanel(sukker) i dejen/drysse på bollerne inden bagning.
    Tak for opskriften.

    1. Hej Mathilde
      Hvor blev jeg bare glad for denne hjertevarme besked fra dig. Tusind tak.
      Det glæder mig at du kan bruge opskriften, og i øvrigt sætter dit eget præg på den også.

      God dag 🙂
      Mvh Maria

  6. 5 stars
    Har nu lavet den her opskrift så mange gange at jeg kan den i hovedet 🙂
    De bedste og nemmeste koldhævede boller, der nu er blevet fast ritual at lave fredag aften, så der er til weekenden 🙂

  7. De bedste boller, der findes! Vi laver dem mindst en gang om ugen. Vi plejer at rive en gulerod og tilsætte i dejen. Det kan anbefales 🙂

  8. Hej Maria,
    Tak for den skønne opskrift. Det er nemlig de bedste koldhævede boller og efterhånden et fast indslag i weekenden. Jeg har lige prøvet at skifte lidt havregryn ud med hørfrø og chia… håber, det går
    Hav en skøn weekend.

  9. Hej Maria,
    Hvis man skal lave dejen om morgenen (til morgenmad) hvor og hvor lang tid skal den så vente? Jeg kan læse mig frem til at der er mange der har kommet det i køleskab?
    Og hvor mange klat ske skal der til hver bolle?
    Tak 😉

    1. Hej Firdevs. Disse boller er koldhævede og skal derfor gerne have min. 6 timer i køleskabet. Den lange hævetid gør, at man ikke behøver at ælte dejen. Hvis du skal bruge nogen hurtigere så ville jeg nok vælge en anden opskrift 🙂 Jeg bruger ca. 1 spsk. pr. bolle
      Kh Maria

  10. Hej Maria

    Kan man blande rugmel i stedet for almindelig hvedemel? Eller måske blande rugmel og hvedemel sammen?

    Kh. Sisse

    1. Hej Sisse, du kan godt eksperimentere med at komme rugmel i istedet for noget af hvedemelet. Jeg ville aldrig erstatte alt hvedemelet med rugmel, da de vil blive meget tunge og tørre. Derudover kan det være at du skal bruge noget mere væske, da rugmel suger mere en hvedemel.
      Kh Maria

  11. Hej da jeg tæller kal vil jeg gerne vide om du ved indholdet af kal i en bolle
    På forhånd tak vh
    Marianne

    1. Hej Jeanetta

      Det er et godt spørgsmål, som jeg desværre ikke har svaret på. Måske jeg får opdateret det en dag herinde, men indtil da må jeg være dig svar skyldig 🙂

      Mvh Maria Vestergaard

  12. Hej Maria 🙂

    Ved du, eller har andre prøvet, om dejen kan formes til et eller to brød i stedet for boller? og i så fald, hvor længe vil i så tro det skal have i ovnen?
    Mvh. Stine

  13. 5 stars
    Kære Maria
    jeg har brugt denne opskrift mange gange nu og den slår aldrig fejl 🙂 bollerne er også lækre dagen efter. tak for denne opskrift
    Bedste hilsner Helle

  14. Dejlige sprøde boller – jeg undrer mig dog nu over den lille saltmængde, synes heller ikke de smagte af noget. Næste gang går jeg efter 20 gram salt mindst.

  15. Camilla pedersen

    Det er en god opskrift, har brugt den flere gange. Jeg er lidt nysgerrig på hvad kcal indholdet er for en portion dej, samt fordeling af kulhydrater, protein og fedt. Er det noget du ksn oplyse om?

    Mvh camilla

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering