Hasselback kartofler  Hasselbackkartofler
Hasselback kartofler er en af de bedste måder, at få serveret en hel kartoffel på. Den er sprød uden på, kartoffelblød inden i og saltet som kartofler nu engang skal være det.

Hasselback kartofler eller hasselbagt kartofler?

Efter at have skrevet ovenstående tekst fortryder jeg måske en smule. For en bagt kartoffel med fyld, er altså virkelig også noget mit madglade hjerte har kært. Ikke desto mindre smager hasselback kartofler bare virkelig godt til stort set al slags mad.

Som barn havde jeg bildt mig selv ind, at hasselback kartofler havde noget med hasselnødder at gøre. Og som voksen blev jeg i den tro og forestillede mig derfor, at man helt sikkert i gamle dage, havde drysset kartoflerne med hasselnødder. Senere har jeg så fundet ud af, at det (i virkeligheden) ikke hedder hasselbagt kartofler, men derimod hasselback kartofler efter en svensk restaurant. Sidst nævnte har jeg netop googlet mig frem til. Restauranten serverede netop hasselbackkartofler som er en ovnstegt kartoffel, der er skåret næsten igennem af en masse riller.

Hasselbagte kartofler  Hasselbagtekartofler

Opskrift på hasselbackkartofler

Jeg havde faktisk glemt denne måde at spise kartofler på, for en stund. Sådan er det jo en gang imellem. Og når man så pludselig opdager retten igen, så kan man næsten ikke få nok. Lidt ligesom jeg havde det med ristaffel for et par måneder siden. Nogle “gamle” retter, der dengang jeg var barn, var yderst moderne at både spise og servere.

Hasselback kartofler med havsalt
 
Forfatter:
 
Ingredienser
  • Hasselback kartofler til ca. 4 personer:
  • 1kg kartofler
  • 75g smør
  • havsalt eller flagesalt
  • Evt krydderurter
Fremgangsmåde
  1. Skræl kartoflerne
  2. Skær tynde skiver ned i kartoflen. Ca. ½ igennem
  3. Placer de hasselbacktekartofler i et smurt ovnfast fad
  4. Pensl kartoflerne med smeltet smør og drys med havsalt
  5. Bag kartoflerne ved ca. 180 gradres varme (varmluft) i ca. 60min
  6. Smør gerne kartoflerne flere gange undervejs med smør