Det er sandt nok. Til sommer når det er aller varmest, og kalenderen skriver sommerferie, der bliver vores familie beriget med en lille chokopop mere, og vi er simpelthen så glade.
Jeg har faktisk været gravid længe, og lige siden vi fandt ud af det, har vi også fortalt det til familie, venner og bekendte. Så i min verden føler jeg næsten, at alle kender til vores tredje lille mirakel. På de sociale medier har jeg dog alligevel gået med hemmeligheden lidt længere tid end jeg “plejer”, ja det kan jeg vel næsten tillade mig at skrive, nu hvor det er min tredje graviditet. Hvorfor der denne gang skulle gå lidt længere tid, er der faktisk ikke nogen særlig forklaring på, andet end lysten bare ikke har været der før. Der er sket utrolig mange små og store begivenheder i vores lille familie, og rigtig meget af det har jeg delt herinde, så jeg følte nok, at denne lille og meget lykkelige omstændighed, skulle være hemmelig lidt endnu.
Spiloppen ønsker sig en lillesøster
Jeg er et godt stykke inde i 2. trimester, og spiloppen er i særdeleshed begyndt at kommentere på min mave. Overraskende nok, så er hun faktisk ikke lige så optaget af “mors baby i maven” denne gang, som hun var dengang med lillebror. Hun tager det næsten som om det var den største selvfølge i verden. Derudover har hun også givet stærkt udtryk for, at hun ønsker sig en lillesøster. Hvis det bliver en lillebror, må han meget gerne bare blive ved med at bo i mors mave. Vi byder selvfølgelig hvad der måtte komme, hjertelig velkommen i vores familie.
Terminsdatoen ønsker vi, lige som de andre gange, at holde for os selv <3
5 kommentarer til “Gravid med en tredje chokopop”
Tillykke med den lille:)
Jeg har en datter på 3 mdr, jeg er førstegangs og synes det er pisse hårdt! Selvom hun er “nem” nok.. undrer mig bare over hvordan man gide barn nr 2 og endda 3 når man nu ved hvor hårdt det har været med en baby? Bare undrende spørgesmål. Lige nu vil jeg aldrig have nr 2! men ændre det sig og hvornår i din tilfælde? 🙂
Din datter er stadig meget lille, så er sikker på at tingene kan ændre sig mange gange. Det første år er bare SÅ hårdt. Især midt første år med spiloppen, der havde kolik, er noget af det sværeste jeg nogensinde har prøvet. Men lysten kommer i takt med at hverdagen bliver bedre og nemmere. Sådan havde jeg det ihvertfald. Og hvis du ikke får det sådan, så er det jo også helt iorden. Der er jo fantastiske gode ting ved at have et enkelt barn. Noget jeg selv godt kan misunde sommetider.
Kh
Gratulerer! Til lykke med den tredje, og en utvidet familie <3
Tusind tak! Hvor er du sød 🙂
Jeg er lige kommet ind på din blog for første gang nogensinde og det her er det første og eneste indlæg jeg har læst indtil videre. Tillykke med graviditeten. Jeg er selv gravid og har termin om tre dage med mit første barn. Hvad hedder denne to første børn? Hvorfor er din terminsdato hemmelig? Nu vil jeg udforske din blog lidt mere og se om den er noget for mig.