Sponsoreret af Rosengårdcentret
Maria Vestergaard og søn  
Det er efterhånden længe siden, at jeg har nydt mit eget selskab på den måde, som jeg gjorde igår. En dag, der fra morgen til aften stod i forkælelsens tegn, og hvor min trætte krop og sind, endelig kunne blive tanket op for en stund.

Med min følgesvend i Rosengårdcentret

Helt alene var jeg dog ikke, da jeg lørdag formiddag drog i Rosengårdcentret. Den lille bitte Blop, som pludselig bruger størrelse 4-5 måneder i tøj, selvom han kun er 7 uger gammel, havde jeg nemlig på armen og i bæreselen. Faktisk den aller bedste lille mand at have med mig. Han er pludselig blevet så stor, at han ikke kun sover nær mit bryst, men også kigger rundt på menneskene omkring ham, og suger centrets summende stemning til sig. Det var så hyggeligt!

  

I mandags fortalte jeg om, hvordan jeg på instagram har delt en række life hacks til, hvordan man i hverdagen kan spare tid og kræfter. Tid og energi jeg i stedet har kunne bruge her i weekenden på, at forkæle mig selv i selskab med Rosengårdcentret og min lille Blop.

  

Forkælelse fra morgen til aften

Det blev både til frokost hos Joe & the juice, gellack negle hos tip top negle og ikke mindst et pragtfuldt aftenmåltid fra Slagteren. Noget jeg købte og tog med mig hjem, efter at have købt julegaver til både min mor, far og spiloppen. Vi fik nemlig et hold venner på besøg til tidlig aftensmad, og jeg tog mig derfor den frihed, at købe entrecote bøffer samt tilbehør med hjem, som vi alle kunne nyde. Chokoladekagen med flager af hvid chokolade på toppen, købte jeg hos Bager From, og den faldt i sandheden i god jord. Især hos den lille spilopmager, der satte i et skrål da hun fik af vide, at man ikke kun måtte spise sig mæt i den gode kage.

  

Jeg har faktisk virkelig fået øjenene op for, hvad Rosengårdcentret har at byde på, som byen ikke har. Det er især om vinteren, hvor jeg synes det er utrolig bekvemmeligt, at gå rundt i en behagelig temperatur og gøre mine køb. På den måde skal jeg ikke bekymre mig om mine børns kerne temperatur; om de fryser eller bliver overophedet, når man går ind og ud af butikker.

Derudover er det ufattelig nemt at køre bilen til centret og finde en parkeringsplads med meget få meter til en af de store hovedindgange. Noget jeg virkelig også finder bekvemmeligt når tiden er knap og trafikken tæt, som den er i byen i øjeblikket.

Rosengårdcentret Odense  Rosengårdcentret