En stjerne aften

Billede

Fredag aften var en stjerne aften. Sådan en aften der vil blive husket i mange år frem, og sådan en aften der giver en samhørigheds- fællesskabs- og kærlig følelse helt ind i knoglemarven.

For 3 år siden begyndte jeg på medicinstudiet i Odense. Jeg krydsede sammen med min kæreste Storebælt, og flyttede til en by hvor vi ikke kendte et øje. Ligesom gymnasietiden var noget helt særligt, så blev de første studieår også noget helt særligt, og det har jeg de bedste venner at takke.

Billede 3I fredags blev vi bachelor i medicin. Eller de andre gjorde, for jeg er stadig på barsel, og mangler den sidste del. Ikke destomindre fejrede jeg de 3 år der er gået, vores venskaber, deres flotte bachelor-eksaminer, og min store bedrift i at være blevet mor.

Billede 2
Det kuliminerede i en brag af en fest på odd fellow palæet, og jeg blev simpelthen så rundtosset af al den gode mad og ikke mindst lækker vin, men holte mig dog oprejst til afterpartyen hvor, der blev danset til den lyse morgen (eller den var da ihvertfald 01.00 før jeg tog hjem).

Billede 1
Da jeg kom hjem blev den sidste alkohol malket ud af brysterne inden jeg var klar til natamning, men rødvinen har alligevel sat sine spor. Jeg er absolut ikke vant til at drikke alkohol efter en 9 måneders graviditet og 8 måneders amning, så her på 2. dagen føler jeg stadig de voldsomme tømmermænd. Heldigvis har jeg stadig hjemmelavet pizza i køleskabet!

Del på print

1 kommentar til “En stjerne aften”

  1. Uh de der specielle punkter i uddannelsen er bare såååå vigtige – specielt fordi medicinstudiet er så megalangt. Og der er mange gode ting endnu – speciale forsvar, sidste eksamen og ikke mindst lægeløftet!

    Husk at nyde det, for lægelivet er hårdt og ubarmhjertigt – og skide sjovt!

    Hilsen en der savner studietiden lidt.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *