Det gør pludselig ondt

IMG_4007Det ramte mig som lynet fra en klar himmel. Det borede sig ind, skabte kaos, og gjorde ufattelig ondt. Lidt ligesom en sten i hjertet.

Jeg havde ellers glemt tiden, og ikke set, at dagene var blevet længere og nætterne kortere. At forårsblomsterne længe har prydet grøfter og vejkanter, og teenagerne går uden jakker, selvom jeg stadig går rundt i min vinterfrakke og uld halstørklæde.

Jeg opdagede det, fordi jeg blev gjort opmærksom på det. Vi var alle samlet – den gamle vennegruppe fra medicinstudiet. Vi spiste hjemmebag, og drak en masse kopper kaffe i en fødselsdagsanledning. Og selvom det langt fra var en stresset, og langtrukket eksamenssituation, så fik jeg pludselig de følelser, som man får, lige inden eksamensvagterne deler opgavesættet ud, kigger på uret, og siger “held og lykke”.

Mit hjerte hamrede derud af, da det gik op for mig, at jeg skal begynde i skole igen.

Det er egentlig fantastisk, for jeg glæder mig ufattelig meget til at dyrke mit studie, som jeg virkelig elsker, men for at jeg kan det, så er der andre, der må passe min datter imens. Andre mennesker som skal give hende mad, putte hende til lur, og trøste hende, når hun står på hovedet i sandkassen. Fremmede mennesker, som slet ikke kender min datter, og som ikke elsker hende, som jeg gør.

Pludselig spørger jeg mig selv, hvorfor det egentlig er, at vi overhovedet får børn, når vi lader andre passe dem? Og hvad mon pædagogernes børn siger til, at de bliver afleveret i en institution for, at deres mor kan tage på arbejde og passe andre børn.

Jeg har længe vidst, at min datter skulle begynde i vuggestue 1. april, men det kan umuligt allerede være nu? Hvornår er det blevet forår, og hvornår er min datter blevet så stor? Og er hun overhovedet stor nok til at undvære sin mor?

 

Del på print

4 kommentarer til “Det gør pludselig ondt”

  1. Henriette Kühnel

    Dine tanker og følelser er helt i tråd med hvordan mit hoved og hjerte sloges, inden min barsel sluttede. Tænk at skulle undvære sit barn, selvom han/hun stjæler søvnen og aldrig vil sove lur når der er varm kaffe og The Kardashians 🙂 Jeg var på barsel i 12 måneder, og gruede for dagen hvor det ikke længere skulle være sådan. Dagen kom, og det var faktisk en lettelse. Da vi var på den anden side af en indkøring, som tog 3 uger :-/ var det som om det aldrig havde været anderledes. Jeg LOVER dig at det hele kommer til at virke mere naturligt end man nogensinde turde tro på.Du vil finde dig selv helt og aldeles igen, og få tid til at være stolt af de egenskaber du har fået som mor. Dem ser man ikke når man går hjemme, udover den ubetingede kærlighed til et andet menneske, som er svær ikke at bemærke 🙂 Du vil opleve at din datter får så meget glæde af de andre børn, aktiviteter, nye omgivelser, ny mad og pædagogerne er ikke bare en stand in for mor og far, de er omsorgsfulde, uddannet til at læse dit barns signaler og så elsker de børn. Jeg er så tryg ved at min søn er i netop den slags hænder, og han trives på en helt anden måde nu. Selvom vores barsel var fantastisk og fyld med hygge, gåture, amning, salmesang osv. Frygt det ikke og nyd de sidste dage/uger – you will be just fine, and so will she 🙂 Kh fra en trofast læser både her og på IG (Henriette)

    1. Maria Vestergaard

      Ej den kommentar rørte mig virkelig dybt. Jeg er så glad for din fantastiske historie, med håbet om, at det hele nok skal blive rigtig godt. Lige præcis det du beskriver, glæder jeg mig helt ufattelig meget til. Og så må det være så dejligt at hente et barn der trives, men som også har savnet sine forældre, og løber i armene på en. Jeg glæder mig faktisk til det hele på trods af de svære tanker.
      Og tusind tak fordi du er så trofast en læser. Det betyder alverdens! Dejlig dag til dig og dine nærmeste 🙂

  2. Sikke nogle fine tanker du deler, man kan hurtigt få et chok over hvor hurtigt tiden går, og især hvordan verden altid går videre, selvom man selv er fordybet i noget andet end at holde øje med det. Jeg er sikker på at alt nok skal gå!

    1. Maria Vestergaard

      Tusind tak for dine søde ord Maja. Jeg er også helt sikker på, at det hele nok skal gå. Og på den anden side, så glæder jeg mig da også helt vildt meget til at se, hvordan hun udfolder sig med tiden nede i vuggestuen 🙂

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *