Den “søde” ventetid

  
{Spiloppen lagde sig på tæppet efter en tur på grøntsagsmarkedet, og en, to tre så sov hun pludselig!}

Hvem har overhovedet fundet på den vending eller det udtryk. Der er absolut intet sødt, hyggeligt eller skønt ved denne tid. Eller måske var grundlæggeren af ordene en højgravid kvinde, der ligesom jeg selv ved sidste graviditet, fødte 38+. Et perfekt tidspunkt hvor baby er færdigbagt, og man kun lige når at smage på “den grumme (søde) ventetid”

At have et hovede mellem benene

Min skønne veninde, som jeg har lært at kende igennem mødregruppen med spiloppen, har en alder og arbejdsliv, der gør hende langt mere vis og erfaren end jeg selv – ihvertfald på visse områder. Hun fortalte mig forleden dag, at jeg for det første lignede én der gik med et hovede mellem benene. Noget jeg tænker kun en jordmoder som hende, kan finde på at sige. Det næste hun sagde var, at jeg med sikkerhed ville føle tiden nær og efter termin hård og trættende (hvis jeg nåede dertil), nu hvor jeg havde været så heldig sidst, at føde lidt før. Jeg grinede af hende. Planen har nemlig hele tiden været, at jeg skulle føde denne weekend. Noget jeg også fortalte hende!

Det lyder måske tosset, dumt og naivt, at en oplyst kvinde som jeg selv, kan finde på at sige sådan noget, men jeg har været så overbevist om, at jeg ville føde på nogenlunde samme tidspunkt som med spiloppen. Og jeg havde faktisk “besluttet”, at det skulle ske i denne weekend.

..men intet sker..

   
{Det aller, aller bedste jeg ved, og snart er der to af dem}

Veer, opkast og fodboldspark

Godt nok har jeg veer. Altså ikke de der “rigtige” veer, der vrider kroppen i unaturlige stillinger, og får én til enten at skrige sine lungers fulde kraft, eller dykke ind i det inderste af sig selv, og først komme ud igen, når smerten har forløst sig. (Jeg er udøveren af sidste scenarie). Nej, veer eller plukveer der sommetider kommer i intervaller. De strammer op omkring maven, niver i lænden og sommetider ned i lårene, og sådan kan de blive ved i en time eller to, indtil de forgår igen lige så hurtigt som de opstod. Sådan har det været i mange dage nu, men de bliver aldrig til mere.

Så jeg venter alt imens tanken om, at jeg jo i “princippet” kan ende med at gå to uger over tid, går mere og mere op for mig. Og tanken driver mig til vanvid. Det er jo ikke fordi jeg har ondt som sådan. Jeg har prøvet at føde en baby, så jeg ved hvad ægte smerte er. Nej det er mere én ubehag. En følelse af (bogstavelig talt) at dele krop med et andet individ; Jeg sover i intervaller af 1-2 timer døgnet rundt, kaster op, får kramper i benene, væske i ansigtet og så er de der gigantiske fodboldspark fra min lille Blop, virkelig begyndt at give indvendige blå mærker – langt op under ribbenene og i det yderste af mine sider.

Kvinder, hvordan overlevede i dog at gå over tid?

Del på print

10 kommentarer til “Den “søde” ventetid”

  1. Ugh… føler med dig! ? Har ramt terminsdato i dag og er absolut så mega færdig med at være gravid nu! Bortset fra den lille detalje at jeg stadig er det…??

  2. Jeg valgte at få igangsættende akupunktur dagen efter termin, det gav pote så jeg kun endte med at gå tre dage over tid?

  3. Jeg fødte 42+1, altså 15 dage over tid? (Undskyld jeg siger det! Jeg ved godt det ikke er det man vildt gerne vil høre i din situation?) Det var så vanvittigt at vente så længe! Da jeg ikke fødte på min terminsdato (jeg havde SÅ stærk en følelse af at det ville ske på dagen! Selvom jeg godt vidste det sjældent sker..) Blev jeg sur og ked af det og tænkte kun virkeligt negative tanker omkring tiden og den igangsættelse jeg forudså. Jeg brugte så meget energi på at være sur og irriteret og brugte al tiden på at ønske at tiden ville gå hurtigere- jeg ville bare at tiden ind til fødslen skulle overstås hurtigt. Når jeg ser tilbage nu, så ville jeg ønske at jeg havde nydt tiden lidt mere (så meget som muligt) med at slappe af og lave lige det jeg havde lyst til (altså spise slik og se serier…) i stedet for at være negativ over det hele. Jeg håber snart I møder jeres lille baby! Men hvis der går lidt tid endnu, så håber jeg du kan nyde tiden, bare en lille smule?

    1. Det er så godt at du kommer med en kommentar som din, for du har virkelig ret. Har tænkt mere og mere over i dagens løb, at jeg da bare for hulen skal “nyde” denne stilhed og ro. Inden længe vil jeg jo have hænderne fulde, og endnu mere fattig på nattesøvn, og så drømmer jeg mig sikkert tilbage til “den søde ventetid”. Synes dog 42+1 er lige lovlig laaang tid at vente :D! Synes du er sej, at du klarede den med igangsættelse og det hele. God aften til dig 🙂
      Kh Maria

  4. Kære Maria ❤️ Føler virkelig med dig. Glæder os til at se jeres lille blop. Knus fra din tante ?

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *