Cookie sandwich

Cookie sandwich

Cookie sandwich er to klassiske, amerikanske cookies, måske tilføjet en anelse chokolade, og som så er lagt sammen med god, cremet vaniljeis. Sådan en kage eller dessert om man vil, der helst skal spises, når det er varmt og fingrene kan blive godt klistret til at vaniljeis og blød cookie kage.

Inspiration til cookie opskrifter: Hjemmelavet cookies og Cookies med smarties

Opskrift på cookie sandwich

Cookie sandwich

Cookie sandwich

Udskriv Pin
Forb. tid: 2 timer
Tilb. tid: 10 minutter
Antal: 25 cookie sandwiches

Ingredienser

  • 250 g sukker
  • 275 g brunfarin
  • 275 g blødt smør
  • 2 æg
  • 475 g hvedemel
  • 2 tsk. bagepulver
  • 1 tsk. natron
  • 1 tsk. salt
  • 200 g mælke chokolade
  • 1 L vaniljeis

Sådan gør du

  • Pisk brunfarin, sukker og blødt smør sammen i en skål
  • Tilsæt æg og pisk dejen sammen
  • Bland de tørre ingredienser sammen i en skål for sig, og tilsæt det til cookiedejen
  • Hak chokoladen i små stykker og bland det i dejen
  • Lad cookiedejen hvile i fryseren i et par timer og gerne natten over
  • Form kugler af cookiedejen på ca. 30g og placer dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Der kan ca. være 5 cookies på hver bageplade
  • Bag kagerne i en forvarmet ovn ved 175 grader, almindelig ovn, i ca. 8-10min. Kagerne skal virke meget underbagte og være bløde i konsistensen
  • Lad dem afkøle helt på bagepladen inden de lægges sammen med god vaniljeis

Cookiesandwich

Hjemmelavet cookie sandwich

Denne dessert er mindst lige så god, som man kan forestille sig det. Den bløde, søde og letsaltede cookiekage sammen med den kolde, og cremede vaniljeis er en formidabel kombination. Desserten kan sågar spises på andre sammenlignelige måder. Man kan f.eks servere disse cookies til vaniljeis, brække dem i stykker og vende dem i isen eller noget helt tredje som man selv finder på. Blot man husker kombinationen af is og cookie, så kan det kun blive en succes.

Inspiration til klassiske kager: Brownie og Pandekager

Afbagning af cookies

Det er utrolig vigtigt, når man bager cookies, at man ikke bager kagerne for lang tid i ovnen. En cookie er ikke en småkage, og skal kun være meget lidt sprød i kanterne. Når det drejer sig om en cookie sandwich, så behøver den slet ikke være sprød overhovedet. Konsistensen af en blød, kageagtig cookie sammen med isen, er nemlig et foretrække. Hold derfor godt øje med kagerne undervejs. Alle ovne bager forskelligt, og derfor er det vigtigt at man med dem første plade selv bedømmer, hvor lang tid kagerne skal bages. På den måde undgår man, at de får for meget. Dernæst er det vigtigt, at lade kagerne køle helt af før de flyttes på pladen. Det er i afkølings processen, at kagerne samler sig. Hvis man prøver at flytte kagerne for tidligt, så vil de derfor gå i stykker.

Inspiration til klassiske kager: Amerikanske pandekager og Muffins

4 kommentarer til “Cookie sandwich”

    1. Maria Vestergaard

      Puha det ved jeg faktisk ikke, men det ville da egentlig være mega smart. Hvis du prøver, så giv gerne svar tilbage om det var vellykket. Ellers så skal jeg nok prøve næste gang også! 🙂

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering