Jeg kan næsten ikke forstå, at jeg endelig kan skrive dette indlæg og dermed dele nyheden med jer. Et kæmpe projekt som jeg har arbejdet på i noget der minder om hundrede år, og som har kostet mig så meget på overskuds- økonomi og søvnkontoen. Hvis du havde spurgt mig for et år siden, så havde jeg aldrig i min vildeste fantasi forestillet mig, at jeg i begyndelsen af 2019 ville lægge navn og være medejer af endnu en virksomhed. Denne gang et anpart selskab med to fantastiske partnere – Emma Martiny og Maria Kietz.

Collab Management

“Lad os starte et netværk”

Jeg husker stadig den dag, hvor jeg sidder på Cafe glad i Aarhus, som i øvrigt er Emmas stamcafe og hun siger til mig, “lad os starte et netværk sammen. Hvorfor skulle vi ikke gøre det?”. Jeg var total mundlam, og jeg tror faktisk at det kunne ses meget tydeligt, for Maria Kietz lagde en hånd på min og spurgte, “er du okay?”.

Okay, – det var jeg i den grad, men jeg havde absolut ikke forestillet mig, at skulle være medejer af så stort et projekt. Det jeg i flere måneder havde søgt, var “blot” en agent og i stedet fik jeg endnu et hjertebarn; Collab Management.

Der var to kvinder vi ønskede, skulle være influenter (udover Emma og jeg selv) hos Collab Mangement, og det var Julie Bruun og Louise fra Mortilmernee. De var faktisk vores absolut første valg fordi de netop er så afsindig dygtige til at inspirere og forny sig hele tiden på henholdsvis deres blogs og instagram profiler. Og at de også ønsker at være en del af Collab Managemt er simpelthen en kæmpe ære.

Collab Management

Collab Management

Tanken bag Collab management er, at det skal være langt mere end blot et agentur. Hvorfor vi netop kalder os et “management”. Maria Kietz varetager derfor absolut alle aspekter af mit brand og har ikke blot fokus på at forhandle kampagner, men også på at udvikle mig med alt hvad dette hører med sig. Og jeg kan allerede afsløre, at hun er vandvittig dygtig til sit arbejde. Hun er derfor, udover at være medejer af Collab Management, også ansat i vores virksomhed, og står for den daglige drift af denne som agent/manager for os alle.

Hvis i har lyst, vil jeg med glæde fortælle meget mere om Collab Management i fremtiden, men indtil da vil jeg på det kraftigste anbefale jer, at besøge Collabs’

Hjemmeside: collabmanagement.dk 
Instagramprofil: Collab Management 

..og i øvrigt tjekke Mortilmernee, Julie Bruun og Emma Martiny ud, hvis i ikke allerede kender dem, samt Thomas Dohn – en fantastisk dygtig fotograf, som har taget billederne af os.