Chokoladevafler

Chokoladevafler

Opskriften på chokoladevafler indeholder reklame for Kitchen One.

Hjemmelavet chokoladevafler

Chokolade vafler eller kakaovafler er mindst lige så gode som almindelige sprøde vafler med vanilje og kærnemælk. De er tygge ligesom belgiske vafler, men kan også sagtens trylles om til små, hjerteformede chokolade vafler, hvis man bedst kan lide dem sådan. I virkeligheden er det kun fantasien, der sætter grænser for, hvordan kakaovafler kan varieres.

Vaflerne er lavet på vores helt nye, og noget så fantastiske vaffeljern fra Sage. Det er købt hos Kitchenone. En online webbutik, som har alt hvad hjertet kan begære til særligt køkkenet. 

Chokolade vaflerInspiration til vafler: Mine bedste, hjerteformede vafler

Opskrift på vafler med chokolade

Chokoladevafler

Chokoladevafler

Udskriv Pin
Forb. tid: 15 minutter
Tilb. tid: 30 minutter
Antal: 8 vafler

Ingredienser

  • 3 æg
  • 75 g brun farin
  • 150 g smeltet smør
  • 250 g hvedemel
  • 3 spsk. kakaopulver
  • 1 tsk. salt
  • 2 tsk. bagepulver
  • 2,5 dl kærnemælk
  • smør til stegning

Sådan gør du

  • Skil æggehvider og æggeblommer fra hinanden
  • Gem æggehviderne til senere og pisk æggeblommerne med brunfarin til æggemassen bliver luftigt
  • Smelt smør og tilsæt det sammen med kærnemælk til vaffeldejen
  • Bland alle de tørre ingredienser godt sammen og vend dem i æggemassen
  • Pisk æggehviderne stive og vend dem forsigtigt i vaffeldejen, så dejen forbliver luftig
  • Tilsæt en anelse smør til et meget varm vaffeljern beregnet til belgiske vafler og bag vafler

Hjemmelavet vafler

Hjemmelavet belgiske vafler

Det er først for nyligt, at jeg er begyndt at lave belgiske vafler. Sommetider trænger man til at udvide sin horisont. Ikke fordi der er noget galt med de helt traditionelle, sprøde og tynde vafler, som min mormor altid serverede for mig som barn. Det er mere fordi jeg synes, at det sommetider er rart, sjovt og lærerigt at prøve noget nyt. Det var også derfor, at vi tilføjede kakao til vores belgiske vafler, og dermed gav vaflerne et lille twist. Vaffeldejen var heller ikke svær at lave, og vi hyggede os gevaldigt med at bage chokoladevaflerne direkte på spisebordet med krudtuglerne siddende omkring. Selvfølgelig i forsvarlig afstand fra vaffeljernet (som i øvrigt har børnelås på sig).

Inspiration til pandekager: Mine allerbedste, klassiske pandekager

Chokoladevafler

Topping til kakao vafler:

Der er selvfølgelig hundrede og sytten ting, man kan toppe sine kakaovafler med. Vi er dog blevet særligt glade for let pisket flødeskum. Evt. med en anelse vanilje og flormelis tilsat. Franskmændene kalder det chantilly creme, men hør hjemme kalder vi det blot sød flødeskum. Derudover smager hjemmelavet råcreme, friske bær, nødder, hakket chokolade mm. også herligt på vaflerne. Særligt hvis vaflerne er helt nybagte.

Hjemmelavet vafler

Hvor længe kan vaflerne holde sig?

Det der tager længst tid, når man skal bage chokoladevafler er, at bage selve vaflerne i vaffeljernet. Fuldstændig ligesom det er tilfældet, når man bager pandekager. For at optimere på processen kan man derfor lave vaffeldejen nogle timer før den skal bages. Man kan sågar lave vaffeldejen aftenen før, hvis man f.eks skal servere nybagte vafler til morgenmad. Dernæst kan vaflerne sagtens holde sig i køleskabet i et par dage. Særligt hvis de er pakket godt ind i en lufttæt beholder eller pose.

Inspiration til vaffelopskrift: De bedste belgiske vafler

Vaffeljern og baby

Prøv også gerne: Grønne spinatvafler med laks og cremefraiche

 

Del på print

2 kommentarer til “Chokoladevafler”

  1. Hejsa,
    Jeg synes din opskrift her lyder rigtig lækker! – men du skriver 2 steder, at æggehviderne skal piskes?
    Én gang med brunfarin og en anden gang inden de skal vendes forsigtigt i dejen.
    Er det sådan, eller er det en skrivefejl?
    Vh Sofie

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering