Chokoladekage  Chokolade ganache
Chokoladekage med chokolade ganache så bliver det næsten ikke bedre!

Chokolade og kage er og bliver sød musik i mine ører, og denne chokoladekage med chokolade ganache har spillet den smukkeste symfoni for mine smagsløg. Kagen er hel simpel, og arter sig faktisk helt perfekt som en medbragt fødselsdags- eller klassens time kage. Hvis man i stedet skal servere chokoladekagen på et kaffe- eller dessertbord, så vil jeg virkelig anbefale at overtrække chokoladekagen med denne lækre chokolade ganache, og evt sæsonens bær og frugter. Visuelt giver det også din chokoladekage en helt ny dimension.

Som barn husker jeg ofte at have bidt i et tørt stykke chokoladekage oppe i skolen, noget som virkelig kan ødelægge en ellers god chokoladekage oplevelse. Denne kage er fyldig og langt fra tør. Husk blot at hold øje med bagetiden, da alle ovne bager forskelligt. Selve opskriften har jeg i første omgang lavet til Finax‘s hjemmeside, men har fået lov til at dele den med jer herinde, på min egen blog også. I skulle simpelthen ikke gå glip af den!

Chokoladekage overdækket med chokolade ganache

Læs også gerne: En chokolade brownieMormors æble tærteMuffins med brombær og Hjemmebagt squashkage

Chokoladekage - med chokolade ganache
 
Forfatter:
 
Ingredienser
  • 300g sukker
  • 4 æg
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 150g smeltet smør
  • 1 tsk. bagepulver
  • 100g kakaopulver
  • 150g hvedemel
  • Chokolade ganache:
  • 70g mørk chokolade
  • 0,5 dl fløde
  • 25g smør
Fremgangsmåde
  1. Pisk æg og sukker hvidt.
  2. Tilsæt vanilje, smeltet smør, bagepulver, og kakaopulver. Rør forsigtigt rundt i dejen.
  3. Tilsæt hvedemel og rør til der ikke længere er nogle klumper, og dejen er ensformig.
  4. Hæld dejen i en form beklædt med bagepapir og bag den i 170grader varm ovn i ca. 45min. (varmluft). Tjek undervejs ved at stikke f.eks en strikkepinde i kagen.
  5. Imens kagen afkøles laves chokolade ganachen. Smelt langsomt chokolade, fløde og smør over et vandbad, og rør i chokoladen til ganachen er smeltet og uden klumper.
  6. Lad evt. ganachen blive afkølet i køleskabet inden den hældes over chokoladekagen.
  7. Pynt med kirsebær eller anden frisk frugt.