Aftensmad

Der er intet som aftensmad. Et måltid der kan samle mennesker og nydes til både hverdag og fest. Her på siden deles der opskrifter på retter til enhver smag. Fællestegnet for alle aftensmad opskrifterne er, at de alle er nemme og tilgå og ikke kræver de store køkkenfærdigheder. Der er klassiske retter til hverdagen, hvor både børn og voksne kender maden, og så er der mere anderledes og eksotiske retter, som smager mindst lige så godt. Ingredienserne er få, ligesom de alle kan købes i et almindeligt eller større supermarked. Det skal nemlig aldrig være en videnskab at lave god og nærende mad til sig selv, og dem man holder af.

Aftensmad opskrifter

I hverdagen gør vi meget ud af aftensmad måltidet, og det er der en helt simpel grund til. Hverken morgenmaden eller frokosten spiser vi nemlig sammen med vores børn, og derfor synes jeg i den grad, at der skal gøres noget særlig ud af måltidet sidst på dagen. Det betyder ikke, at aftensmaden behøver at være ekstravagant eller tage en masse tid at tilberede, tværtimod. Maden skal blot smage rigtig godt og ikke mindst være nærende for alle mand. Da vi stadig har små børn, så er det især klassiske hverdagsretter som lasagne, frikadeller, boller i karry mm. som vi ofte spiser, men lige så ofte er det også mere krydrede og anderledes retter som den indiske chicken korma eller en spicy, mexicansk suppe. Jeg sætter absolut ingen begrænsninger, og lader dem smage på alle madkulturers krydderier.

Aftensmad til hverdag og til fest

Hvis det ikke er hverdag, og aftensmaden skal indtages i weekenden eller under en særlig begivenhed, så holder jeg i den grad af, at gøre en del mere ud af måltidet. For tiden serverer jeg ofte buffet med flere små retter, men alle under et ovenstående tema. Her på aftensmad siden findes der også flere gode opskrifter på mad til fest og højtider. Sommetider handler det også blot om, at krydre og pynte en simpel hverdags ret med urter, hjemmebagt brød og andet godt for øjet, og så har man et elegant festmåltid.